Terapeut: Børn skal slippe for masser af spørgsmål

Helle Laxby er igen på arbejde i Skanderborg Kommune, nu som vejleder for familier og pædagoger i en travl tid

Artiklens øverste billede
Helle Laxby er vendt hjem til Skanderborg, efter flere års vejledning i Billund Kommune. Foto: Michael Wulff

Helle Laxby, der bor i Mesing, er stærkt optaget af trivslen hos små børn og deres samspil med forældre og pædagoger i hjemmet, dagplejen og institutioner.

"Der er blevet for lidt tid til at gøre det ordentligt. Tidspresset er stort i dag," mener den 50-årige familievejleder, pædagogiske vejleder og Marte Meo-terapeut, som benytter video i sin udredning af trængslerne i den sidstnævnte stilling.

Vi kan som forældre komme til at stille rigtig mange spørgsmål, som den mindste skal forholde sig til

"Jeg oplever, at mange småbørnsforældre mærker det som et nederlag, hvis de skal spørge venner og familie om råd i forhold til deres barn, når der opstår en konflikt i hjemmet," siger Helle Laxby.

Stort ansvar til de små

Hun ser, at barnet ofte får lov at bestemme rigtig meget, men det er et ansvar, som er ganske stort at pålægge den mindste.

"Forældrene ved ikke helt, hvor de skal tage ansvar, og så skaber det nogle uheldige cirkler," fortæller hun og giver som eksempel den situation, hvor barnet bliver hentet i institutionen.

"Hvad har du lyst til"

"Vi kan som forældre komme til at stille rigtig mange spørgsmål, som den mindste skal forholde sig til: Hvad vil du have at spise, vil du med hjem, skal vi gå derhen, hvad har du lyst til. I stedet skal vi som voksne sætte rammen op og fortælle, hvad der er muligt. Det vil fjerne presset fra barnets skuldre og give det mulighed for at lære sig selv at kende. Det er en forudsætning for at forstå andre," forklarer Helle Laxby.

Uddannet pædagog i 1997

Inden Helle Laxby blev vejleder, arbejdede hun som uddannet pædagog. De seneste år har hun haft ansættelse i Billund Kommune, hvor hun praktiserede sine specialer.

"Det var en fantastisk tid, men en hjernerystelse satte en stopper for mine kørsler derned, så nu er jeg begyndt for mig selv ved siden af en projektstilling på 20 timer her i Skanderborg Kommune."

Budskab med trivsel

Den ordning glæder hun sig over, for hun brænder virkelig for at gøre noget for de travle børnefamilier, men også for pædagogerne, der, ifølge hende, får stakkevis af faglitteratur ved siden af en hverdag med fart på.

Derfor har hun skabt nogle kort med enkle budskaber, der fremmer trivsel.

"Så kan de tage et kort frem om måneden, afprøve det og se, hvilket resultat, der er kommet."

"For mange er det en selvfølge at smile til et barn. Men det er det bare ikke, for man tror, man smiler, men først når man er bevidst om det, får det en betydning for barnet,"” siger Helle Laxby.

"Og jeg blev glad, da en far kom og sagde, at efter han havde set de kort, forstod han, hvad det gik ud på."

I fremtiden ønsker Helle Laxby et samarbejde med psykolog i Skanderborg Helle Hartung, når hun udvider sin klinik på Sundhedscentret.

FAKTA

Helle Laxby

  • Pædagog i 1997
  • Marte Meo terapeut i 2006
  • Diplom-modul omhandlende ”Social inklusion” og ”Leg, kreativitet og læring” samt løbende kurser ift udviklingspsykologi og pædagogik

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.