Ole har været 50 år hos Frode Laursen: Jeg har gået i skole i syv år, men der er blevet bygget en masse på mig

Ole Munk gik egentlig på pension i 2017. Pensionisttilværelsen varede kun et par uger.

Artiklens øverste billede
Ole Munk blev ansat af Frode Laursen for 50 år siden. Pressefoto

Den 3. maj kan Ole Munk fejre 50-års jubilæum hos Frode Laursen, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Det hele begyndte på en markedsplads i Randers, hvor Frode Laursen sagde til den 18-årige Ole og hans far, at han godt kunne bruge en som Ole i hans virksomhed.

»Jeg er godt nok landbrugsuddannet, men jeg havde ikke lyst til at overtage slægtsgården, så jeg var rigtig glad for at blive tilbudt et job som chauffør,« siger Ole, der startede med at transportere dyr, gik videre til øl og springmadrasser og endte med at køre fast for en af Frode Laursens store kunder: Dansk Supermarked.

»Jeg kørte for Dansk Supermarked i 25 år, og jeg nåede at få en brystnål i guld og et takkebrev fra Herman Salling,« siger Ole.

Slap rattet

I 2000 slap Ole rattet og blev personaleansvarlig for de timelønnede.

»Jeg var helt ærligt ikke sikker på det skifte. Jeg kom jo over på den anden side af skranken, så jeg havde en klausul i min kontrakt om, at jeg kunne komme tilbage i bilen igen, hvis jeg ikke kunne lide det,« mindes Ole, der dog blev hængende i personaleafdelingen.

»Jamen, det gik jo meget godt, og Frode Laursen var inde i en rivende udvikling, hvor min rolle også udviklede sig hele tiden,« siger Ole og fortsætter:

»Det er også derfor, jeg har været i Frode så lang tid. Der er muligheder, hvis man vil. Jeg har gået i skole i syv år, men der er blevet bygget en masse på mig. Og det er simpelthen fantastisk at have været med på firmaets rejse.

På pension i to uger

Oles rejse i Frode Laursen endte i første omgang i 2017, hvor han gik på pension. Pensionisttilværelsen holdt dog ikke længere end et par uger.

»Så blev der ringet og spurgt, om jeg ikke lige kunne hjælpe med et par ting, og det kunne jeg da,« smiler Ole, der dog i sin pensionisttilværelse nåede at få den Kongelige Belønningsmedalje af Dronningen.

I dag nyder Ole igen pensionisttilværelsen, men har dog stadig et par opgaver i Frode Laursen, hvor han blandt andet har ansvaret for at vedligeholde sommerhusene i Danmark og Sverige.

Fritiden bruger han blandt andet i sit eget sommerhus med hustruen Anne-Marie, børnene Anette, Brian og Christian og de i alt otte børnebørn i alderen fra 3 til 20 år.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.