Rønde Bypark: SSP koordinator mener, at kritikerne tager munden for fuld

Syddjurs Kommunes SSP koordinator Heine Skovbak Iversen medvirker gerne til at få etableret Natteravne i Rønde

Artiklens øverste billede
SSP koordinator Heine Skovbak Iversen er klar til at hjælpe med at få etableret et korps af Natteravne i Rønde. Arkivfoto

Syddjurs Kommunes SSP koordinator Heine Skovbak Iversen afviser overfor Lokalavisen, at han har udtrykt sig så bombastisk ved et borgermøde i Rønde Bypark, som Erling Mikkelsen og Carsten Skivild refererer ham fra at have udtalt på det pågældende møde.

»Det er korrekt, at jeg forsøgte at fortælle om mine arbejdsopgaver, også i relation til de problemer, der somme tider er i Rønde Bypark. Jeg fortalte også, hvad mine arbejdstider er i henhold til min jobbeskrivelse, som naturligvis er aftalt med min chef, men selvfølgelig arbejder jeg ikke inden for så rigide grænser, som fra 8 til 16 mandag til torsdag og 8 til 15 fredag,» understreger Heine Skovbak Iversen.

»Min telefon er tændt om aftenen og i weekenderne, hvis unge eller voksne gerne vil snakke med mig, have et råd eller høre, om jeg vil kigge forbi.«

Heine Skovbak Iversen understreger også, at han ikke er ansat som SSP leder, men som SSP koordinator.

Buzzwords fra cheferne

Da Lokalavisen præsenterede kritikken for Heine Skovbak Iversen, bad han om først at få mulighed for at tale med sine foresatte, Ungdomsskoleleder Kasper Knudsen og Chef for Børn og Læring Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune.

Min telefon er tændt om aftenen og i weekenderne, hvis unge eller voksne gerne vil snakke med mig, have et råd eller høre, om jeg vil kigge forbi.

Heine Skovbak Iversen, SSP koorinator

Efterfølgende modtog Lokalavisen en mail med følgende ordlyd:

»SSP i Syddjurs Kommune er et tværfagligt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Til at sikre et optimalt tværfagligt samarbejde omkring forebyggelse og opsøgende virksomhed i gruppen af børn og unge er der sammensat et SSP-team, som består af SSP koordinatoren og et team af opsøgende medarbejdere – dette team sikrer et samarbejde på tværs af Nord- og Syddjurs Kommuner. SSP-teamet har bl.a. til opgave at rundere på gadeplan i kommunens byer. Medarbejderne søger en dialog i øjenhøjde med de unge og hjælper dem med råd og vejledning til at begå sig på en ordentlig måde. Vores medarbejdere er tilstede for at sikre tryghed og synlighed i gadebilledet, hvilket langt de fleste unge respekterer og forstår. SSP har opsøgende arbejde på alle tider af døgnet, da vi forebyggende ønsker at understøtte de unge i en positiv udvikling og et godt ungeliv.
SSP samarbejder i Syddjurs Kommune med Natteravnene og deltager gerne positivt i sparring og opstart af Natteravne i Rønde.
Hvis der er tale om en direkte kriminel handling, opfordrer vi borgerne til at kontakte Politiet, da de har myndighed til at løse problemet.«

Ud over SSP koordinatoren består SSP temaet altså af medarbejdere fra Syddjurs Ungdomsskole som koordinerer deres arbejde og aktiviteter med Heine Skovbak Iversen.

»Teamet arbejder på den måde, at vi løbende snakker sammen om, hvor der er behov for, at vi er synlige i gadebilledet eller lige skal være obs. på en lille gruppe unge og måske hjælpe dem,« siger Heine Skovbak Iversen.

Natteravne god idé

Heine Skovbak Iversen har selvfølgelig en mening om de meget omdiskuterede Unge Spots i Hornslet og Rønde, som politikerne af al magt forsøger at sælge som en banebrydende idé og uhyre tæt på at være løsningen på selve livets gåde.

»Min mening er ligegyldig i den sammenhæng. Som vi skriver i den udsendte meddelelse, medvirker SSP Syddjurs gerne til at få startet Natteravne op igen i Rønde, hvis der er et ønske om det. Natteravnene er meget dygtige og synlige i andre byer i Syddjurs, så jeg er klar med bistand og hjælp i Rønde,« siger Heine Skovbak Iversen, der forleden var til indvielse af Distrikt X’s nye lokaler i Rønde Idrætscenter.

Et initiativ, der er sået i en gruppe gymnasieunges - primært fra Rønde Gymnasium - egen baghave og nu realiseret. Det man på moderne dansk kalder en bottom-up strategi.

»Et meget flot initiativ, som er de unges eget. Stor ros for det. Det kan så godt være, at det ikke rammer samtlige unge, men jeg tror på, at vi også kan finde noget, der tiltaler de drenge som mangler et sted i byrummet at hænge ud. Jeg ved, at de såkaldte boldskure er blevet store succeser i større byer, og vi har faktisk allerede et i Syddjurs ved Ungdomsskolen i Kolind. Jeg kunne sagtens se flere af disse i andre byer i Syddjurs,« siger SSP koordinatoren.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.