Rønde Bypark: Et kærligt puf i den rigtige retning

Forstander på Rønde Efterskole peger på, at det ikke er raketvidenskab, der skal til at løse de nuværende problemer i Rønde Bypark med støj og larm og naboer og unge, der kommer op at toppes

Artiklens øverste billede
Gorm Skovsgaard:

Gorm Skovsgaard, forstander på Rønde Efterskole, har fulgt debatten i Adresseavisen om Rønde Bypark med naboer, der skriver debatindlæg om unge mennesker, som støjer og larmer i især sommerperioden, og artikler om unge, der savner forståelse for, at de har behov for at springe ud sammen med skoven i forårsmånederne, være vilde på den gode måde, drikke bajere og høre musik.

Gorm Skovsgaard har lyst til at pege på udvikling af muligheder, der kan være til gavn og glæde for specielt den unge del af Rønde og omegns befolkning.

»Det er en kendt sag, at drenge generelt samles for at være sammen om »noget«, mens piger generelt er sammen med nogen om »noget«,« siger Gorm Skovsgaard.

»På Rønde Høj- og efterskole forsøger vi at skabe rammer og udfoldelsesmuligheder både ude og inde, der animerer vores elever til at være aktive sammen i en retning, vi synes giver god stemning og styrker fællesskabet. Som eksempel kan jeg nævne vores multibane med mulighed for bl.a at spille basket og fodbold og vores beachvolleybane. Rammerne har stor tiltrækningskraft, specielt når foråret begynder at spire og danner grobund for gode fællesskaber.«

Rønde Høj- og efterskole får somme tider besøg af en gruppe drenge, der tilsyneladende har rod i Rønde, ifølge Gorm Skovsgaard, som hænger ud ved multibanen. Sandsynligvis, fordi de her kan være sammen om »noget«.

»De forsvinder, når man forsøger at komme i dialog med dem for at fortælle dem, at de er på Høj- og efterskolens område, men det er tydeligt, at de mangler et sted, hvor de kan hænge ud bare dem,« vurderer Gorm Skovsgaard.

Det er en kendt sag, at drenge generelt samles for at være sammen om »noget«, mens piger generelt er sammen med nogen om »noget«

Gorm Skovsgaard

Kun et lille indgreb

Gorm Skovsgaard peger, at hvis man overfører Efterskolens tankegang til Rønde by, så skal der et forholdsvis lille indgreb til for at skabe rammer om aktiviteter for specielt unge, der gerne vil lave noget sammen uden for hjemmets fire vægge.

»Det kunne være et område med en multibane, basketball, parkour, skatermiljø og lignende. Hvor det ville være hensigtsmæssigt at placere i Rønde, vil jeg lade andre kloge mennesker pege på,« siger Gorm Skovsgaard.

Han understreger, at det er uhyre vigtigt at give mange unge mennesker noget at være sammen om, som er andet end grønne arealer, borde og bænke.

Opbakning fra SSP

SSP konsulent i Syddjurs, Heine Skovbak Iversen, er meget enig med Gorm Skovsgaard.

»Jeg synes, det er en stærk analyse som Gorm Skovsgaard præsenterer. Som jeg har udtalt tidligere, er der en gruppe unge drenge ikke bare i Rønde, men i de fleste andre byer i Syddjurs, som mangler et sted, hvor de kan hænge ud og være sammen om »noget«. I Rønde ser jeg muligheder i at opføre et boldskur og andre ting for eksempel nede ved Rønde Skole og Rønde Idrætscenter,« siger Heine Skovbak Iversen.

Heller ikke SSP konsulenten anser grønne arealer, borde og bænke som noget, der rigtigt trigger unge mennesker.

»Jeg synes, vi skal have diskuteret det her helt åbent, så vi ikke bare vælger at lade stå til eller gør noget, som ikke løser problemerne,« siger Heine Skovbak Iversen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.