Kræftens Bekæmpelse: Ny frivillig leder til Motion & Cafe
Simon Sørensen har overtaget frivillig ledelsen af Kræftens Bekæmpelses Motion & Cafe i Tirstrup efter Marianne Falch.

Ved det seneste månedsskifte har Simon Sørensen overtaget frivillig ledelsen af Motion & Cafe efter Marianne Falch.
Motion & Cafe drives af Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Syddjurs og er hjemhørende hos Træning & Sundhed Tirstrup på Syddjurs Kommunes Rehabiliteringsafdeling i Tirstrup.
»Marianne Falch har valgt at stoppe som leder af Motion & Cafe, som er et af de 2 patientstøttetilbud Kræftens Bekæmpelse i Syddjurs tilbyder. Marianne har været med fra starten i 2013, hvor hun var tovholder på at få startet tilbuddet op. Hun har ydet en kæmpe arbejdsindsats ved såvel frivillig ledelse som omsorg for de kræftramte og deres pårørende.,» siger Lene Nielsen formand for Kræftens Bekæmpelse Syddjurs.
Simon har været med som frivillig siden åbningen i 2013. Simon er eneste mand blandt de 9 frivillige, og såvel brugerne som de frivillige, nyder hans selskab på vagterne.
Hendes afløser, Simon Sørensen, kender Motion & Cafe særdeles godt.
»Simon har været med som frivillig siden tilbud åbning i 2013. Simon er eneste mand blandt de 9 frivillige, og såvel brugerne som de frivillige, nyder hans selskab på vagterne. Simon sidder også i bestyrelsen, og er kampagneleder ved landsindsamlingen i Rosenholm, så arbejdet i Kræftens Bekæmpelse er han rigtig godt rustet til.,« siger Lene Nielsen.
Er åbnet igen
Motion & Cafe har været lukket ned her i 2021, men i sidste uge åbnede det. Her tilbydes træning til kræftramte hver onsdag fra kl. 15.30 – 17. Der trænes på 2 hold. En gang om måneden er en fysioterapeut til stede, således træning tilrettelægges efter den enkeltes behov. De øvrige onsdage er der selvtræning i form af konditions- og styrketræning i maskiner.
Der er træning hele juni måned.
Efter træning har der været åbent i cafeen i stueplan, hvor frivillige fra Kræftens Bekæmpelse har lavet kaffe og sørget for frugt og måske lidt sødt til kaffen. Her er såvel kræftramte som pårørende velkommen. Dog er cafedelen er ikke åbnet endnu.
Deltagelse i Motion & Cafe er gratis.