Slip for skadedyr i køkkenhaven

Køkkenhaven er et slaraffenland for skadedyr. Men der findes råd for, hvordan du slipper for, at salaten bliver til snegleføde.

Artiklens øverste billede
Træt af dræbersnegle i haven? Prøv at nedgrave sneglefælder eller sæt vandnæser i højbedet. Foto: Videncentret Bolius

Det er typisk kål, kartofler, gulerødder, salat, ærter, bær og løg, du må dele med havens små skadevoldere, hvor de mest almindelige skadedyr i køkkenhaven er: Smælderlarven, kålsommerfuglelarven, kålfluelarver, hindbærbillen, ærtevikleren, gulerodsfluen, løgfluen, snegle og fugle.

Sådan kan du undgå og bekæmpe skadedyr i køkkenhaven:

Smælderlarvenses ofte i gulerødder og kartofler, når de dyrkes, hvor der tidligere har været græsplæne. Skaderne er små huller i rodfrugterne. Problemet aftager efter de første 3-4 år, uden at du behøver at gøre noget for det. Hvis du undlader at dyrke rodfrugter på områder, hvor der har været græs inden for de sidste 3-4 år, bør du ikke opleve problemer med smælderlarver.

Kålsommerfuglelarver er grådige og gnaver store huller i kålplanterne. De spiser plantebladene, og ikke sjældent står kålplanten tilbage som et skelet, når larven har været der. Hold øje med angreb fra forsommer og helt hen på efteråret. Indsaml larverne så snart du opdager angrebet.

Kålfluens larver ødelægger kål ved at trænge ind i roden og stokken. De kan ødelægge kålplanten helt og går også i radise og peberrod. Hvis du i den tidlige sommer sætter fiberdug over dine kål, og lader det dække bedet sommeren over, kan du undgå mange skader.

Hindbærbillen Populært sagt kan der gå orm i hindbærrene. Men hindbærbillen er faktisk en lille lysegul larve, som tager for sig af de søde herligheder på både hindbær- og brombærbuske.

Hindbærbillen er meget vanskelig at bekæmpe og kræver kontinuerlig indsamling af biller. Noget tyder dog på at hvis jorden under hindbærrene holdes fri for ukrudt, så kan angrebet mindskes.

Ærtevikleren Det er surt at bryde en ærtebælg og opdage skader og brune pletter efter ærteviklere, som borer sig ind i ærtebælgen og æder ærterne. Overdækning med fiberdug eller insekt net fra midten af juni kan mindske angrebet.

Gulerodsfluen Gulerødder er nemme at dyrke og smager bedst, når de lige er hevet op ad jorden. Gulerodsfluen og dens larve gør sit til at ødelægge oplevelsen af frisk gulerod, for larven gnaver små ødelæggende gange i dem. Den kan også gå i persille og pastinak.

Gulerodsfluen flyver mest rundt i maj og juni. Men den er en dårlig flyver, så du kan omkranse gulerodsbedet med fiberdug i 60 cms højde, eller overdække bedet for at undgå, at sæsonens første generationer af gulerodsfluer i at lægge æg.

Løgfluen lægger æg ved løgene, hvorefter dens hvide larver, gnaver sig ind i løget og gennemhuller det, så det rådner. Især små løgplanter kan tage skade og visne. Den kan også angribe porrer. Løgfluen orienterer sig med lugtesansen, så du kan forvirre fluerne ved at plante andre afgrøder sammen med dine løg.

Sneglen er en grovæder af salat, blade og blomster - faktisk hærger den haven, hvis den kan slippe af sted med det. Især dræbersnegle (iberiske skovsnegle) æder lystigt af køkkenhaven. Sneglehegn er en mulighed som værn ved højbede og mindre køkkenhavebede. Ellers bekæmpes snegle bedst ved indfangning fra det tidlige forår og hele sommeren. Til efteråret skal man i gang med at samle æg for at mindske næste års angreb.

Fugle er dejlige i haven og nyttige, når de tager larver og insekter, som ellers ville genere i køkkenhaven. Det er knapt så dejligt, når fuglene hakker i æbler, blommer, hindbær og pærer eller tager frø og ødelægger små, spirende planter i grøntsagsbedet.

Dæk dine bærbuske med net, men pas på at fuglene ikke fanges på den forkerte side af nettet. Tjek det flere gange dagligt.

Andre dyr Udover de nævnte kan man andre dyr skade din køkken- eller nyttehave. For eksempel rotter, mus, spindemider, duer, rådyr, biller og larver.

Læs flere gode råd på Bolius.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.