Nicolaj Madsen har på mesterlig vis sat gang i målfesten. Siden så de lyseblå sig ikke tilbage.

Nicolaj Madsen har på mesterlig vis sat gang i målfesten. Siden så de lyseblå sig ikke tilbage.

SE FEDE BILLEDER:

"Vi ligger nummer ét"

Der blev sunget igennem på lægterne da SønderjyskE klædte OB af og sikrede sig førstepladsen

Af
Af Peter Rasmussen

Hvis der er mange hæse sønderjyder i dag, så er det ikke så mærkeligt. For der blev sunget igennem på Sydbank Parks lægter i aftes.
SønderjyskE, der frem til i morgen indtager en flot førsteplads i Alka Superliga, klædte i den grad de grønklædte fynboer fra OB af, så de fremstod nærmest pinlige i store dele af kampen.
Det gik hurtigt, det var opfindsomt, det var effektivt. Det var mesterklasse. SønderjyskE har fået et hold og en trænergruppe, som samlet set kan løfte klubben til nye højder. Og det er nok muligt at en top-tre placering blot er til låns, men når man betænker at der skal fordeles TV penge efter næste spillerunde, så er det saft suseme et godt tidspunkt at shine på.
Fire flotte scoringer fik publikum at feste over, men ingen roser uden torne. Desværre måtte Troels Kløve udgå med en ny skade allerede i kampens begyndelse. Og senere i matchen røg Joao Pereira samme vej. Det er endnu uklart hvor alvorlige skaderne er.
Næste opgave for de lyseblå er mødet med Lars Søndergaards tropper i Aalborg. En kamp som spilles søndag.

God lodtrækning i pokalen

SønderjyskE kan ikke klage over sin lodtrækning i DBU pokalens 1/8 finale. Her trak de lyseblå nemlig Greve fra Danmarksserien. Denne kamp skal spilles sidst i næste måned.

null

Publiceret 26 September 2015 07:00