VW Bluesport sparker lidt ny energi ind i Detroit-udstillingen. Den er sportslig og økonomisk på samme tid og kommer måske i produktion.

VW Bluesport sparker lidt ny energi ind i Detroit-udstillingen. Den er sportslig og økonomisk på samme tid og kommer måske i produktion.

Frisk luft og langt på literen

Ny VW Bluesport er en slags konkurrent til Mazda MX-5. Med dieselmotor kører den 23 km/l

Af
Af Christian Schacht

Detroit

Linjerne er sportslige, og motoren ligger midt i. Men derfor kan man da sagtens kalde den miljøvenlig. Det mener VW, som i Detroit slår et slag for deres dieselmotorer, blandt ved at lancere en ny roadster, Bluesport, som kan tage kampen op med Mazda MX-5, men på en mere miljøvenlig facon.


Det sker i kraft af en to-liters dieselmotor med 180 heste, der kører 23,3 km/l og alligevel kun er 6,6 sekunder om at sparke bilen op til 100 km/t, hvis man ønsker det. Med til at give de pæne forbrugstal er VWs nye stop-start-teknik, der bl.a. er på vej i Passat Bluemotion. Foruden at motoren stopper, når bilen står stille, opsamles noget af bremse-energien.


Bilen er genkendelig i det nye VW-look, som vi mest af alt kender fra Scirocco. Den er kortere end Golf og har baghjulstræk som en rigtig sportsvogn. Der er naturligt nok plads til to personer i bilen. Tyske medier spekulerer i, hvorvidt den nye folkevogn er første resultat af de anstrengelser, som et fællesskab med Audi og Porsche om en ny mini-sportsvogn har kastet af sig.


Platformen skulle danne fælles basis for tre kompakte sportsmodeller. Og VWs model kan være færdig i 2012. I følge VW er der dog kun tale om et designstudie uden konkrete produktionsplaner.


redaktion@pola.dk

Publiceret 20 January 2009 03:00