Alan Nikdel med de papirer fra den danske ambassade i Rusland og Justitsministeriet, der attesterer, at han har været holdt fængslet i Rusland.

Alan Nikdel med de papirer fra den danske ambassade i Rusland og Justitsministeriet, der attesterer, at han har været holdt fængslet i Rusland.

Gigtplaget borger i klemme i Fredensborg

Alan Nikdel vidste ikke, at han ikke måtte have sin egen medicin med på rejse. Det gav to år i russisk fængsel, og nu nægter Fredensborg Kommune ham kontanthjælp. "Han har været for lang tid væk," lyder årsagen

Af
Pernille Kristensen

Flere gange om ugen kommer en hjemmehjælper på besøg hos Alan Nikdel. Han har nemlig svær leddegigt og kan derfor ikke selv klare at gøre sin lejlighed i Kokkedal ren. Hjemmehjælpen har 63-årige Alan Nikdel fået tildelt fra Fredensborg Kommune, men selv om den dermed har anerkendt, at han er fysisk svækket, kræver kommunen stadig, at Alan Nikdel søger job og opfylder alle kravene til at få kontanthjælp.
Og Alan Nikdel har måttet sande, at Fredensborg Kommune læser loven meget bogstaveligt. Derfor er han nu havnet i en klemme, der truer med at ruinere ham.

Fatal mellemlanding

Alan Nikdel flyttede til Danmark fra USA i 2001, da han blev skilt fra sin danske kone. Han ønskede ikke at miste kontakten til deres fælles datter, og derfor opgav han tilværelsen i USA og flyttede hertil for at forsøge at samle familien.
Mens han var i Danmark, blev den leddegigt, han havde haft i nogle år, værre. Derfor besluttede han at blive her, tæt på datteren, da han ikke ville kunne genoptage sine forretninger i Californien. I stedet gik han i gang med at søge job, men ingen manglede en med hans kvalifikationer inden for virksomhedsledelse og statskundskab. Kontanthjælp var eneste mulighed.

"Beslutningen om at tage hertil betød, at jeg mistede meget. Jeg havde et stort renseri og en universitetsuddannelse i USA, men det kunne jeg ikke bruge her. Desuden taler jeg ikke så godt dansk, så det var svært at få job," fortæller han.

I 2004 blev hans midlertidige opholdstilladelse gjort permanent. I januar 2006 blev hans far imidlertid alvorligt syg, og Alan Nikdel fik tilladelse af Fredensborg Kommune til at rejse et par uger til Teheran i Iran for at besøge ham. Men da han skulle hjem igen, sad han fast i en trafikprop i millionbyen og missede derfor det ugentlige fly direkte til København. For ikke at komme for sent hjem til kommunen og en lægeaftale om gigtbehandling besluttede han derfor at købe en flybillet hjem med mellemlanding i Moskva.
"Men hvilken fejltagelse jeg gjorde," siger Alan Nikdel med et suk.

Papirbunkerne vokser hjemme hos Alan Nikdel i Kokkedal.

Papirbunkerne vokser hjemme hos Alan Nikdel i Kokkedal.

To år i fængsel

Ved mellemlandingen i Moskva blev alle passagerer kontrolleret af tolderne. Også Alan Nikdel, der ikke havde tænkt over, at hans stærke smertestillende gigt- og nervemedicin på recept fra Danmark og Iran kunne være et problem. Han var jo bare på gennemrejse.
"Men de sagde, at den type medicin ikke var tilladt i Rusland. De mente også, at jeg havde til hensigt at smugle og sælge min egen medicin i Rusland, selv om jeg bare mellemlandede," fortæller Alan Nikdel, der tilbragte tre dage i lufthavnen, før han blev overført til et fængsel i den russiske hovedstad.

Her sad han et år, før hans sag kom for retten. I mellemtiden besøgte både den danske konsul Ina M. Svendsen og personale fra den amerikanske ambassade ham, men de kunne ikke gøre mere end at støtte moralsk. Dog sørgede den danske ambassade og Alan Nikdels familie og venner for, at Fredensborg Kommune fik besked om, hvor han var henne i verden.

I alt kom Alan Nikdel til at sidde næsten to år bag russiske tremmer med alt, hvad dertil hører af tæsk, ingen medicin og korruption. Som tidsfordriv øvede han sig i dansk med bøger, han havde fået af ambassaden, før han i november 2007 pludselig blev lukket ud, efter et kamerahold fra BBC havde besøgt ham. Han kontaktede straks den danske konsul for at sige tak for den moralske støtte og for at bede hende attestere, at han havde været i Rusland.

"Jeg var jo ikke forsvundet i næsten to år på badeferie på Hawaii eller Solkysten. Jeg var fængslet i Rusland på grund af min egen medicin," understreger han.

Tilbage på starthjælp

Hjemme i Danmark kunne han konstatere, at både hans permanente opholdstilladelse og hidtidige kontanthjælp var annuleret. Opholdstilladelsen blev dog med det samme genaktiveret, da han med konsulens papir og dokumenter fra Justitsministeriet i hånden kunne forklare Udlændingeservice, hvad der var sket.
"Sagsbehandleren sagde, at det var en fejl, at jeg havde mistet opholdstilladelsen, for det var jo ikke min skyld," fortæller han, der en uge efter modtog et nyt permanent opholdskort med posten.

I posten var også et brev fra Fredensborg Kommune. Men hvis Alan Nikdel havde troet, at kommunen ønskede ham velkommen tilbage, blev han slemt skuffet.

"Jeg havde ikke opfyldt kravene til, at man skal opholde sig syv ud af otte år i Danmark for at få normal kontanthjælp. Derfor blev jeg sat tilbage på starthjælp," siger Alan Nikdel og finder brevet frem.

6.001 kroner om måneden står der nederst - omkring halvdelen af, hvad han fik før.

"Jeg har nu været på starthjælp i lidt over et år, og det kan ikke blive ved. Jeg er allerede bagud med husleje, banklån, børnebidrag til min datter og penge til venner, der betalte min husleje under fængselsopholdet. Nogle dage får jeg ikke nok at spise," siger han, der også forgæves har forsøgt at finde en mindre og billigere lejlighed gennem både boligforening og kommune.

"Vi foretager ikke et skøn"

Derfor har han igen skrevet en klage til Fredensborg Kommune. Efterhånden er det blevet til en del breve, fotokopier og møder, men Alan Nikdel får hele tiden det samme svar: Han opfylder ikke kravene.
Det bekræfter Else Olsen, der er afdelingschef for Ydelser og Rådgivning i Fredensborg Kommune. Hun vil ikke kommentere på den konkrete sag, men om procedurerne siger hun:

"Enhver skal have opholdt sig i landet i syv år inden for de sidste otte år for at få kontanthjælp. Når vi modtager en ansøgning om kontanthjælp, tæller vi frem fra den dag, man kan dokumentere at være rejst ind i landet. Vi foretager ikke på nogen måde et skøn eller andet, der ellers kan gøre, at vi går ind og vurderer, om det er synd for ham eller ej," lyder det fra Else Olsen.

Else Olsen mener dermed ikke, at der kan gøres nogen form for undtagelser i Alan Nikdels situation.

"Så gammel er han da heller ikke. Han kan søge alle mulige jobs og er velkommen til at henvende sig i Jobcentret eller til en rådgiver og få gennemgået sin sag," siger hun.

Alan Nikdel ville også meget gerne arbejde, hvis der ellers var et job at finde.

"Da jeg kom til Danmark, var jeg otte år yngre, end jeg er nu, og selv dengang kunne jeg ikke få et job. Siden da er jeg blevet ældre og min gigt meget værre. Jeg er klar til at gå på efterløn, men det kan heller ikke lade sig gøre. Mit liv er smadret på grund af de ting, jeg har været igennem. Er det her ikke nok dokumentation for dem?" spørger han og bladrer i de mange dokumenter fra ambassader, Udlændingestyrelsen, praktiserende læger, speciallæger og psykologer.

Else Olsen siger til Ugebladet, at Alan Nikdel er velkommen til at klage over kommunens afgørelse. Og selv om Alan Nikdel er fysisk svækket, er han ikke færdig med at kæmpe - hele vejen om nødvendigt.

"Jeg giver ikke op, og jeg vil gå både til Statsforvaltningen, Velfærdsministeren og Folketinget, for her er noget galt. Jeg ønsker bare et normalt liv i det omfang, min gigt tillader det."

null

Publiceret 20 January 2009 08:00