Er den køn? Spørgsmålet var relevant i Detroit, hvor Lincoln præsenterede deres bud på en lille model.

Er den køn? Spørgsmålet var relevant i Detroit, hvor Lincoln præsenterede deres bud på en lille model.

En Lincoln til fremtiden

Ford har svært ved at finde ud af, hvad de skal stille op med Lincoln. Koncept C er et bud på en ultrakompakt luksusbil

Af
Af Christian Schacht

Detroit

Er det en Lancia? Eller en Renault konceptbil? Meningerne var delte om Lincolns nyeste konceptmodel på Detroitudstillingen, hvor enkelte fandt den forfriskende, mens flere mente, at den lignede en europæisk kreation og dermed ligger for langt fra luksusmærket Lincolns tradition. Bilen er et bud på en miljøvenlig vogn, som har alt i luksus og tekniske finurligheder.

Den er bygget på platformen til den næste Focus, og efter amerikanske forhold er den kort, men også så bred, at selv bredbagede amerikanere kan sidde ved siden af hinanden. Det specielle ved designet er blandt andet, at de store hjul er monteret hele ude i hvert hjørne, som giver den et yderst bastant udseende.


Motormæssigt er det et farvel til benzinslugende V8-maskiner og goddag til en ny 1,6 benzinmotor med turbo og 180 heste, som også kendes fra Volvos konceptversion af S60. Der foreligger ingen oplysninger, om Lincoln har tænkt sig at gå videre med ideen og sætte konceptet i produktion.


redaktion@pola.dk

Publiceret 27 January 2009 03:00