Danmark dyreste bolig er bygget i 1997 og er tegnet af arkitektgruppen Hornbæk. Foto: Danbolig

Danmark dyreste bolig er bygget i 1997 og er tegnet af arkitektgruppen Hornbæk. Foto: Danbolig

Her er Danmarks dyreste bolig

Det grønne område ligger i toppen når det gælder de højeste boligpriser i Danmark. Danmarks pt. dyreste bolig ligger på Strandvejen i Skodsborg, og har en prisseddel på 45 millioner

Af
Af Bo Widal Kjøller

Danmarks absolut dyreste bolig i øjeblikket ligger på Strandvejen i Skodsborg. Det viser tal fra boliga.dk. Villaen koster den nette sum af 45 millioner, og for det beløb får man 290 m2 beboelse med syv værelser fordelt på tre etager og selvfølgelig direkte adgang til stranden. Ejendommen, der ligger mellem Enrumvej og Aggershvile Allé, har indtil videre været til salg cirka et halvt år.
Det er ejendomsmæglerkæden Danbolig i Holte, der har huset til salg, og her er indehaver Peter Schmidt overrasket over at høre, at han har Danmarks dyreste hus til salg. Han går med overvejelser om prisen skal sænkes, men det betyder ikke nødvendigvis et hurtigere salg.
"Det er jo liebhaveri det her, så man kan aldrig vide, hvornår den rigtige køber dukker op. Det kan ligeså godt ske i morgen, som det kan ske om et halvt år," siger han.
Hvis man ikke ligger inde med 45 millioner kroner, så kan den eksklusive adresse erhverves for en udbetaling på 2,25 millioner.
Udover villaen på Strandvejen så kan det grønne område prale af, at have yderligere tre huse i top 10. De ligger i henholdsvis Lyngby, Vedbæk og Holte.


Danmarks 10 dyreste boliger:

Skodsborg Strandvej, Skodsborg
45.000.000 kr.
Dronningborg Boulevard, Randers 38.875.000 kr.
Rungsted Strandvej, Rungsted 38.000.000 kr.
Ørholmvej, Lyngby
36.000.000 kr.
Piniehøj, Rungsted 34.995.000 kr.
Strandvejen, Klampenborg 32.000.000 kr.
Grønnestrandsvej, Ferritslev 30.000.000 kr.
Immortellevej, Vedbæk
30.000.000 kr.
Vildtfogedvej, Holte
30.000.000 kr.
Gl. Randersvej, Bjerringbro 29.750.000 kr.

Kilde: Boliga.dk

Publiceret 27 January 2009 11:35