Jokeren:

Fedt at være tilbage i Hillerød

Jesper Dahl alias Jokeren var på hjemmebane, da han fredag eftermiddag fik tusindvis af hillerødfans til at klappe og rappe sig gennem gamle og nye hits på Open Air

Af
Steen Trolle

Da han gik fra scenen, fik han en sms fra sin mor, som skrev, at hun havde hørt ham på terrassen helt ude i østbyen.
Jo, Jesper Dahl alias Jokeren var i den grad på hjemmebane, da han fredag eftermiddag var på scenen ved Open Air i Hillerød. Så meget, at han kunne fortælle publikum, at han som knægt havde spillet fodbold på de selvsamme græsplæner i HGI, som fredag lagde græs til årets største musikalske begivenhed i Hillerød.
"Jeg startede med at spille fodbold ude i FIF, da de trænede på banerne ved Kulsvierskolen men skiftede senere til HGI. Det stoppede så, da jeg begyndte at spille musik, " fortalte Jesper Dahl, da han efterfølgende pustede ud bag scenen.

Fra hagl til sol

Også musikalsk, var Jokeren på hjemmebane. Koncerten var en blanding af numre fra det nyeste album "Den tørstige digter" og gamle kendinge helt tilbage fra Den Gale Pose, herunder selvfølgelig storhittet "Spændt op til lir":
"Da vi var på vej herop, haglede det mens vi kørte på motorvejen, så jeg tænkte at det kunne blive en lang dag på kontoret. Men heldigvis kom solen, og jeg synes det gik superfedt".
Jokeren skulle videre til København, hvor han var hovednavn fredag aften på musikfestivallen Start på Vesterbro:
"Jeg er nok et storbyfænomen, men det er da fedt at være tilbage i Hillerød, og jeg kunne da genkende en del folk oppe fra scenen," lød det fra Jesper Dahl, inden han forlod "3400" for at sætte kursen mod Havnen og Vesterbro.

Tomek Wason, 18, og Tommy Thomasen, 16, fik med Hillerød Postens mellemkomst chancen for at møde Jokeren efter koncerten. Det blev blandt andet til en snak om fodbold. Foto: John Jessen Hansen

Tomek Wason, 18, og Tommy Thomasen, 16, fik med Hillerød Postens mellemkomst chancen for at møde Jokeren efter koncerten. Det blev blandt andet til en snak om fodbold. Foto: John Jessen Hansen

Se Hillerød Postens videoklip med Jokeren her

Om du var fra 3400, Havnen eller Vesterbro, var der satme dunk i den basgang Jokeren kører med på sine numre. Foto: John Jessen Hansen

Om du var fra 3400, Havnen eller Vesterbro, var der satme dunk i den basgang Jokeren kører med på sine numre. Foto: John Jessen Hansen

null

Publiceret 07 June 2009 14:15