Netto-personale truet med maskinpistol

To maskerede røvere slog til mod Netto i Nivå

Af
Morten Timm

Morten Timm

Bevæbnet med en Uzi-lignende maskinpistol og en kniv truede to maskerede gerningsmænd sig lørdag eftermiddag til et ukendt kontantbeløb i Netto i Nivå Center.

Røveriet skete omkring kl. 15.26, oplyser Nordsjællands Politi.
Begge havde tildækkede ansigter, A med sort hue og huller til øjnene. Det nederste af huen var gråt. B bar en mørkerød og sort hue og havde bundet et partisantørklæde om ansigtet.

A var desuden iført sort jakke med et fem cm broderet mærke på højre side af brystet og på ryggen ved kraven var et hvidt mærke og en to cm bred hvid stribe nederst på jakken.
B havde iført sig sort trøje og bar hvide handsker, grå arbejdsbukser med sort forstærkning på knæene og skinnebenene samt hvid kondisko.
Efter røveriet forsvandt de i ukendt retning.

Det er kun få uger siden, at samme Netto-butik var udsat for væbnet røveri.
Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der mener at have set røverne eller kender til deres identitet. Henvendelse kan ske på tlf. 49 27 14 48.

Publiceret 08 June 2009 13:00