Nordsjælland stemte mest

Allerød var den kommune i hele landet, hvor flest vælgere gik til stemmeurnerne i søndags. Generelt var nordsjællænderne flittigst med blyanten

Af
Jesper Lundh

De nordsjællandske vælgere er vilde med at stemme til Europaparlamentsvalg - og Allerød, Furesø og Rudersdal er de kommuner i Danmark, hvor flest gik til stemmeurnerne i søndags.

Alle tre kommuner ligger langt den ellers ganske pæne valgdeltagelse for hele landet på 59,5 procent. I Allerød mødte hele 72,7 procent af vælgerne op, i Furesø 71,5 procent og i Rudersdal deltog 71,4 af vælgerne.

De tal står i skarp modsætning til Frederikshavn Kommune, hvor kun 48,7 greb blyanten for at sætte krydser. Det skriver danskekommuner.dk.

Publiceret 08 June 2009 14:00