Ole Marthedal (th.)og Michael Fray har stiftet den nye politiske borgerliste 'Focus i Fredensborg', som er at finde på stemmesedlen til kommunalvalget den 17. november.

Ole Marthedal (th.)og Michael Fray har stiftet den nye politiske borgerliste 'Focus i Fredensborg', som er at finde på stemmesedlen til kommunalvalget den 17. november.

Ny borgerliste på banen i Fredensborg

Med navnet 'Focus Fredensborg' præsenterer viceborgmester Ole Marthedal og Michael Fray, formand for Erhvervsforeningen, stiller de op på ny borgerliste

Af
Morten Timm

Morten Timm

Stemmesedlen i Fredensborg til efterårets kommunalvalg bliver længere. Torsdag meddelte viceborgmester og formand for Skoleudvalget i Fredensborg Kommune, Ole Marthedal, og Michael Fray, formanden for Erhvervsforeningen i Fredensborg, at de nu etablerer en ny borgerliste til kommunevalget i november.
Listen kommer til at hedde "Focus Fredensborg.
"Vi har besluttet at stille op til kommunalvalget med en ny borgerliste, fordi vi fra mange sider har fået tilkendegivelser om, at der lokalt er brug for et alternativ til de etablerede partier," siger Ole Marthedal.
Deres mål med 'Focus i Fredensborg' er at være med til at sætte den politiske dagsorden i Fredensborg Kommune og få mindst to kandidater i det nye byråd, så listen kan være med til at bestemme, hvem der skal være borgmester i Fredensborg.
Med sine 12 år i byrådets er Ole Marthedal én af de erfarne politikere i kommunen.
"På nær én, er alle spidskandidaterne til byrådsvalget fra den nordlige del af kommunen, og derfor kan det være godt at skabe en bedre balance i dette, således at også Kokkedal bysamfund har en spidskandidat til valget," mener han.

10 kandidater

Som borgerliste har 'Focus i Fredensborg' ikke bundet af partiideologiske linjer.
"Vi skal arbejde med lokale problematikker ud fra de ideer, visioner og tanker som afspejler et bredt udsnit af borgernes ønsker, men naturligvis også er båret af de ideer som borgerlistens kandidater har til udviklingen i kommunen," oplyser Ole Marthedal.

Listen har foreløbig 10 engagerede kandidater med en både aldersmæssig og geografisk spredning, til byrådet, men ifølge stifteren vil flere helt sikkert komme til.

"Nu vi vil sammen bruge sommerperioden til at udforme det fælles valgprogram, som vil blive offentliggjort straks efter sommerferien," siger Ole Marthedal.

null

Publiceret 11 June 2009 17:52