Beruset kvinde slået og bestjålet

På Allégade i Helsingør blev en lettere beruset kvinde lørdag aften kl. 23.40 stoppet af en ung mand, der først gav kvinden en lussing og derefter stjal hendes taske. Tyven løb fra stedet sammen med to andre unge, der på afstand havde overværet episoden. Kvinden ringede til politiet, men var ikke i stand til at give et signalement af gerningsmanden.

Publiceret 14 June 2009 11:00