Der er uro på Rådhuset i Stenløse, hvor de to topchefter har haft deres gang. (Arkivfoto)

Der er uro på Rådhuset i Stenløse, hvor de to topchefter har haft deres gang. (Arkivfoto)

Egedal-chefer bortvist fra arbejdet

To topchefer i Egedal Kommune er foreløbig fritaget for tjeneste frem til den 30. juni. Medarbejderne er i oprør og kalder bortvisningen "brutal"

Af
Michael Harsvik

Michael Harsvik

To tophcefer, lige under direktionsniveauet, blev onsdag bortvist fra Egedal Kommune - foreløbig frem til den 30. juni. Det drejer sig om centerchef for rådgivningscenteret Conni Olsson og leder af handicapområdet, Steen Christiansen. Efter hvad Lokalavisen erfarer skulle årsagen være overskridelser inden for de tos budgetter - blandt andet på handicapområdet, og at direktionen i Egedal Kommune vil komme en ret kritisk og intern analyse af i de interne arbejdsgange i kommunen i forkøbet. Analysen har endnu ikke været til politisk drøftelse, selv om den har været færdig et stykke tid, siger kilderne. Egedal Kommune har, i lighed med mange andre kommuner, haft et større overforbrug på handicapområdet. Ved at bortvise de to chefer forsøger direktionen at frasige sig ansvaret for budgetoverskridelserne, vurderer kilder, Lokalavisen har talt med.

Uro

De to chefers medarbejdere kalder bortvisningen af Connie Olsson og Steen Christiansen for "brutal", og i et fire sider langt brev til kommunalbestyrelsen retter de en voldskom kritik af direktør for Social- og Sundhedsområdet Peter Olrik. - Vi efterlyser en synlig, visionær og tillidsfuld direktion, der samarbejder med ledelse og medarbejdere. Vi har i stedet oplevet en hierarkisk organisation, hvor ledelsesstilen fra direktionens side har været præget af fravær, kontrol og mistillid, skriver de cirka 20 administrative ansatte i Rådgivningscenteret. De kalder bortvisningen for "ganske uacceptabel". Ingen ansatte ønsker at stå offentlig frem med kritikken. "Det vil være uklogt", siger en medarbejder, som Lokalavisen har talt med. Vi arbejder på en få en kommentar fra Egedal Kommune omkring sagen.

Publiceret 20 June 2009 06:00