Gård med tyvekoster var scene for knivdrama

Det er ikke første gang, at gården i Nr. Herlev med den uheldige sælger og det stjålne autoværksted er i politiets søgelys

Af
Tim Panduro

Da en politipatrulje afslørede et værksted med store mængder tyvegods på en gård på Lyngevej i Nr. Herlev torsdag formiddag, var det ikke første gang, at politiet aflagde besøg på ejendommen. I april blev en 18-årig mand således varetægtsfængslet, efter at han sammen med nogle kammerater opsøgte en mekaniker på gården. Ifølge mekanikeren blev han snittet i hånden med en kniv, hvilket den 18-årige nægtede at have gjort. Han var blot taget til gården for at betale en gæld - hvorefter der var opstået klammeri på grund af uenighed om beløbets størrelse. Den 18-årige hævdede at have forladt stedet, mens mekanikeren hævdede, at der var trukket en springkniv, som var blevet presset mod dennes hals, inden han blev snittet i hånden. Den 18-årige er siden løsladt igen, men er fortsat sigtet.

Publiceret 26 June 2009 13:00