Mozammil, Kaaveh og Marcus nyder ferien på stranden i Vedbæk. Og her har de tænkt sig at bruge resten af sommeren som strandløver.

Mozammil, Kaaveh og Marcus nyder ferien på stranden i Vedbæk. Og her har de tænkt sig at bruge resten af sommeren som strandløver.

Strandløver på drengerøvsferie

Jagten på pigernes mobilnumre er gået ind for tre strandløver på Vedbæk Strand

Af
Af Katja Nathalie Rasmussen

"Vi skal være rigtig drengerøvsagtige." 18-årige Kaaveh Piroz og hans kammerater har allerede planlagt hele sommeren. Strand, strand og lidt mere strand, står der i kalenderen. "Det er en fed strand, og så er her mange søde piger," siger Mozammil Bazai, som lige er blevet færdig med 9. klasse. Han har tænkt sig at bruge hele sin sommer som strandløve. Ligesom vennen Kaaveh, der har sommerferie fra gymnasiet. "Der plejer at være rigtig mange unge hernede, og vandet er godt her i Vedbæk. Vi skal være hernede det meste af ferien og flirte med pigerne. Vores mål er at få fat i så mange telefonnumre som muligt."

Uhyggeligt koldt

De to drenge har endnu den første tur i vandet til gode, for vejret i dag er ikke godt nok til en dukkert. "Det er lidt uheldigt, at der er så mange skyer i dag, og de har også lovet regn. Så det bliver ikke i dag, jeg skal lave bomber i vandet," siger Kaaveh. Men kammeraten Marcus Daverne på 17 år har allerede været 'down under'. "Jeg var i vandet i går, og det var simpelthen uhyggeligt koldt. Jeg tror kun, at det var 18-20 grader. Men det var for varmt at ligge på stranden, så der var ikke noget at gøre."

Publiceret 30 June 2009 03:00