Badevandet skal være i orden, når børnene skal lege i strandkanten. Foto: Colourbox.

Badevandet skal være i orden, når børnene skal lege i strandkanten. Foto: Colourbox.

Tjek badevandet på nettet

Se om badevandet langs Øresund er rent i de kommende tre dage

Af
Jesper Lundh

Er der for mange alger eller har et stort regnskyl sendt farlige bakterier ud i badevandet? Det kan du nu undersøge på nettet inden du tager på strandtur til Øresund.
Badevandsudsigten viser et kort over de nordsjællandske strande ud til Øresund - lige fra Hornbæk til Hellerup. På kortet er der et flag ud for hver strand, og hvis flaget er grønt, gælder det blot om at komme i bølgen hurtigst muligt. Er flaget derimod rødt, frarådes badning på grund af sundhedsrisiko.
Badevandsudsigten bygger på en computersimulering af badevandets kvalitet. Computeren regner på mængden af spildevand, mængden farlige bakterier og de lokale strømforhold, som påvirker bakteriernes skæbne - og vupti, så har du ikke alene en prognose for dagen i dag, men også for de kommende tre dage.
Sitet er skabt af Øresundsvandsamarbejdet, der er et samarbejde mellem danske og svenske kommuner ud til Øresund. I dag dækker den strandene i Hornbæk, Ålsgårde, Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Bellevue, Hellerup og Charlottenlund. Men i løbet af sommeren udvides varslingen med strandene i Gribskov, Hørsholm, Rudersdal, og Lyngby-Tårbæk kommuner. Det lover initiativetagerne på hjemmesiden.
Klik her og besøg badevandsudsigten.

null

Publiceret 30 June 2009 16:00