Her kan de unge tage en slapper eller få sig en snak med en voksen under festivalen.

Her kan de unge tage en slapper eller få sig en snak med en voksen under festivalen.

Et pusterum under Smuk Fest

På Horsensvej uden for festivalpladsen har SSP, som er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, et telt, hvor børn og unge kan hygge sig, søge råd hos en voksen medarbejder eller bare få lidt ro.
"Vi er en del af festivalens beredskab. Festivalen er jo en slags byfest for Skanderborg," forklarer Bo Østergaard, som er SSP- konsulent i Skanderborg Kommune og har vagt i teltet, som lukker hver dag omkring midnat, hvorefter medarbejderne går på gaden som opsøgende medarbejdere.
Bo Østergaard får et telefonopkald fra en pige, som ikke kan finde sin kæreste. Sidst hun så ham, var han godt bedugget, og nu er pigen blevet nervøs.
"Det er for eksempel sådan noget, vi taler med de unge om," siger Bo Østergaard, da han er færdig med at berolige pigen. Den berusede kæreste leder Bo Østergaards tanker ind på, hvad han kalder 'flertalsmisforståelse.' Flertalsmisforståelser er meget udbredt og går kort fortalt ud på, at man altid tror, at alle de andre er meget værre. For unges vedkommende gælder det for eksempel, at de tror, at vennerne drikker mere eller har deres seksuelle debut tidligere.
"Det er vigtigt, at vi forsøger at fjerne de her misforståelser, for at de unge ikke fremskynder en proces, før de er klar til det. Så de ikke får deres seksuelle debut, før de selv er klar, eller drikker mere end de selv har lyst til," fortæller Bo Østergaard og tilføjer, at man kan fjerne misforståelserne ved at spørge ind til det de unge siger og derved aflive de myter, som de uge har.

Også for voksne

Men SSP-ordningen henvender sig ikke kun til unge, den henvender sig også til deres forældre, som også gør brug af konsulenternes viden.
"Når forældrene kommer, er det oftest, fordi de har et spørgsmål om venners venners søn, som for eksempel kan være begyndt at ryge hash," forklarer Østergaard med et smil og tilføjer, at det er helt okay. Så får de en snak om, hvad man som forældre kan gøre, hvis ens børn er begyndt at ryge hash eller tage stoffer.

”Det er en almindelig omsorgsindsats, vi laver,” fortæller Bo Østergaard, som er SSP-konsulent i Skanderborg Kommune.

”Det er en almindelig omsorgsindsats, vi laver,” fortæller Bo Østergaard, som er SSP-konsulent i Skanderborg Kommune.

De fire Ry-drenge: Søren, Frederik, Anton og Søren bruger teltet til at slappe af i og komme lidt væk fra festivalens megen aktivitet.

De fire Ry-drenge: Søren, Frederik, Anton og Søren bruger teltet til at slappe af i og komme lidt væk fra festivalens megen aktivitet.

Publiceret 09 August 2009 17:28