Furesø Avis' Nyhedspatrulje er på pletten den 17. november, med en intensiv valgdækning på www.furavis.dk, der også indebærer den første exit poll.

Furesø Avis' Nyhedspatrulje er på pletten den 17. november, med en intensiv valgdækning på www.furavis.dk, der også indebærer den første exit poll.

Lokalavisen er klar til at lave exit polls

Uden debat godkendte byrådet ansøgning fra Furesøens Mediecenter om at lave exit polls på valgdagen 17. november.

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Bliv ikke overrasket, hvis du den 17. november, efter at have stemt til kommunalvalget, ved valgstedet bliver mødt af nysgerrige udsendte fra Furesø Avis, Værløse Nyt og Farum Avis, der spørger, hvad du har stemt.
For så deltager du nemlig i en exit poll for lokalavisen. I modsætning til en almindelig meningsmåling er en exit poll en måling blandt de vælgere, der allerede har været inde og stemme, og for at sådan en måling kan gennemføres, skal avisen have tilladelse fra byrådet.
Derfor havde vi helt lovformeligt anmodt byrådet, og sagen var første punkt på dagsordenen onsdag aften, og den blev godkendt uden debat.

Fire valgsteder

Lokalavisen vil gennemføre sin exit poll mellem klokken 18-20 på valgdagen på fire valgsteder – Værløsehallerne, Farum Kulturhus, Farum Arena og Hareskovhallen - og vi forventer hvert sted at spørge 25 vælgere, hvad de har stemt, altså 100 i alt.
Målingen vil naturligvis være anonym for den enkelte vælger, med respekt for valghandlingen, og som betingelse for tilladelsen følger, at det kun er de vælgere, der har forladt stemmeboksen, der deltager. På vej ind i stemmelokalet skal man kunne afgive sin stemme uden at "blive udsat for nogen holdningsmæssig påvirkning", som det hedder.

Se med på nettet

Med tilladelsen bliver vi det første medium, der kan bringe en pejling af hvad vej vinden blæser i Furesø. For så snart valgstederne er lukket klokken 20, og vi har opgjort resultatet af vores exit poll, lægger vi nyheden ud på vores netavis, www.furavis.dk.
Byrådets godkendelse glæder René Schriver, redaktør og mediechef på Furesøens Mediecenter:
"For os er det vigtigt at kunne give valget en så god dækning som muligt, både på web og i avisen, og vi fornemmer, at der denne gang er en særlig interesse for valgresultatet. Derfor er vi glade for muligheden for at lave exit polls."
Så se med på nettet den 17. november, hvor vi følger valget tæt time for time, med nyheder og resultater.

null

Publiceret 01 October 2009 11:54