Kathrine Lilleør og hunden Kastanja i præstegårdens læsekrog.

Kathrine Lilleør og hunden Kastanja i præstegårdens læsekrog.

Samfundsdebattør med hang til tårer

Sognepræst for Ganløse/Slagslunde sogn, Kathrine Lilleør, er aktuel med sin nye bog ”Kvinde, hvorfor græder du”. Det er en bog om tårer, der på godt og ondt har præget kendis-præstens liv

Af
Rene Schriver

René Schriver

Rusk, regn iblandet enkelte solstrejf præger dagen, da turen fra redaktionen går ud mod præstegården i Slagslunde mellem brune marker og hvirvlende efterårsblade.
Da det endelig lykkes at finde indgangen til nummer 7 ved gadekæret, er det en storsmilende Kathrine Lilleør, der åbner døren til præstegården istemt af en kærlig logren fra Kastanja, gårdens meget på vagt hund.
Mellem alle de øvrige redaktionelle opgaver har Kathrine Lilleør kigget på mig – med et underfundigt blik fra forsiden af hendes nye bog. "Fortællinger fra mit liv" står der under overskriften "Kvinde, hvorfor græder du". Uden spørgsmålstegn, bare som en konstatering.
Det er svaret, jeg er kørt til Slagslunde for at finde. Hos forfatteren selv, hende den altvidende samfundsdebattør, præst, enlig mor til fire (hvis man tæller hunden med) og forfatter.
Vel bænket ved det store træbord i præstegårdskøkkenet med kaffe i kanden, nybagt rugbrød fra bageren, og hunden er nærmest forsvundet i et væld af tæpper i dens kurv, åbner Kathrine op for hensigten med sin nye bog.

Præster er månevæsener

Bogen er med Kathrine Lilleørs egne ord "en selvbiografisk collage", et tilbageblik hvor små historier samlet giver et andet (og bedre?) billede af hende der kendis-præsten.
Men hvad var udgangspunktet for bogen?
"Det var flere ting. For det første synes jeg, at jeg møder så mange mennesker, som viser sig at have enorme fordomme om det at være præst. En gang cirka hver anden måned støder jeg ind i noget, der er helt vildt, som at præster ikke haft sex før ægteskabet og heller ikke efter. Eller man rører ikke alkohol, eller at man beder bønner hele tiden, eller man har ikke andet end prædiken om søndagen", lægger forfatteren ud med.
"Folk er i virkeligheden meget høflige, når de ikke fortæller os præster, at de betragter os som sådan nogle månevæsener, der dybest set bor på en anden planet men bare går rundt i tøj, der ligner de andres. Jeg vil godt prøve at fortælle i al almindelighed om, hvad det er for nogle oplevelser, man har som præst. Og så vil jeg også gerne forklare, hvorfor man kan finde på at blive præst".
Som bogen udviklede sig, erkendte Kathrine Lilleør, at hun også måtte give noget af sig selv.
"Det var meget, da jeg havde skrevet det første afsnit, at det gik op for mig, at det nok må handle mere om mig selv ellers kunne jeg ikke forklare, hvorfor dette her var vigtigt. Og fordi jeg er et blufærdigt menneske, kom det til mig, at jeg skulle lægge nogle afsnit ind, hvor jeg bare sådan som digt eller på kort form skar lige ind i flæsket på mig selv. Lige inde i hjerteroden af nogle af de ting, som har været mine smertepunkter. Så blev jeg fastholdt på også at levere selv, når jeg nu sad her og dryppede andre menneskers hjerteblod ud over siderne."
"Noget af det sidste, der er kommet på, er der, hvor jeg synes, jeg var nødt til at fortælle lidt mere om mig selv. Det gør jeg nødigt. Det er doseret, men jeg er gået ganske mere tæt på mig selv end jeg plejer."
Er du bange for, at vi nu har fået den fulde sandhed om Kathrine Lilleør?
"Nej, der er mange hemmeligheder, der ikke er blevet fortalt. Der er til mange flere bøger, siger hun og ler.
"Jeg føler mig ikke eksponeret. Der er en voldsom skilsmisse, og det er en stor eksponering for mig selv, men omvendt skulle det lige mangle andet, fordi den har jo været der, og én af pointerne i det jeg altid forkynder om – og i virkeligheden skriver om – er det, at vi er ikke perfekte."
"Det var det måske også rimeligt, at jeg indrømmer min egen manglende perfektion – og det skal jeg love for, at det har jeg nok fået redegjort for. Der er ikke noget at sige til, at vi gerne vil være perfekte og ikke synde og ikke gøre noget forkert, fordi der er noget skamfuldt ved at måtte indrømme sine fejl.
Er det mere skamfuldt at være præst?
"Det ved jeg ikke, for jeg har jo ikke prøvet ikke at være præst. Jeg kommer af en tradition – og det er mit held – og min bedstefar tog det slæb at frigøre præste-identiteten fra moralen. Man er et almindeligt ukristeligt menneske som alle andre. Og det er der ikke noget at gøre ved. Sådan er det! Faktisk hader vi hellige præstetyper, der prøver at lade som om. Det er jo mere alt det bulder og brag – tænk at jeg påført mine børn noget så voldsomt og på så voldsom en måde", fortæller Kathrine og hentyder til skilsmissen.

Kathrine Lilleør og hunden Kastanja i præstegårdens læsekrog.

Kathrine Lilleør og hunden Kastanja i præstegårdens læsekrog.

Bag mediebilledet

Bogen giver læserne et glimt bag facaden af kendis-præsten, der er jo i bund og grund er et ganske almindeligt menneske med ganske almindelige følelser.
"Hvis man får det ud af det ved at læse bogen, så er det jo godt. Jeg bliver endnu mere glad for at have skrevet bogen, når du siger det sådan. Jeg føler ikke, at jeg har opbygget en facade, for jeg kunne hele tiden have skrevet denne bog. Men der er bare ikke nogen, der har spurgt til den."
"På lange strækninger kan jeg glimrende finde ud af det, men der kommer godt nok tidspunkter, hvor jeg ikke kan. De var dér og de kommer formentlig igen. Så hvis jeg har været i stand til at bryde det glansbillede af fejlfrihed og perfektion, så tak for det", lyder det taknemmeligt fra Kathrine Lilleør.

Kirken er som en B&O-forretning

Kathrine Lilleør er ikke bange for, at kirken mister sin betydning for folk, og de nye generationer skal nok komme i kirken. Hun sammenligner faktisk kirken med en forretning med B&O-anlæg.
"Jeg elsker at gå og se på B&O. Det er vidunderligt at gå og tjekke deres nye ting ud. Jeg har overhovedet ikke brug for noget. Men det er dejligt at vide, at det er dér. Så ved jeg, hvor jeg skal få det. Sådan ser jeg egentlig på mange måder folkekirken, for hvis man er god i sit produkt og står fast i det i sin forkyndelse om sorg og glæde, så registrerer de unge "Nåh det findes dér", og så kommer de, når de har brug for det.
Du har valgt som en rød tråd, at det handler om tårer. Hvor opstod den idé?
"Jeg opdagede også i forbindelse med mit arbejde med H.C. Andersens eventyr, at tårer ikke kun er et spildprodukt. At græde er ikke altid tegn på noget sørgeligt. Man kan også græde af glæde, og kan grine så meget, at man begynder at græde. Det, som er med tårer, er, at så har man i hvert fald været inde og rørt ved noget, som ikke altid kan forklares", forklarer Kathrine Lilleør og tilføjer:
"Således opmuntret af min egen idé, så fortsatte jeg med det. Så viste det sig, at det gav supermeget mening, for der var jo digte, mange litterære henvisninger, men også mit eget liv og mine døtre, hvor det med tårer på en eller anden måde har optrådt som et emne."
Hvad betyder tårer for dig?
"Jeg er i hvert fald ikke bange for dem. Det har jeg aldrig været, og det synes jeg i øvrigt heller ikke, at man skal være."
Som præst ser man vel mange tårer?
"Ja, og jeg bliver voldsom påvirket af gråd. Det kan være noget af det sværeste ved begravelser. Det er ikke det i sig selv at stå ved kisten og skulle holde en tale, men det ind imellem være meget voldsomt at se ned i kirken og selv holde fast."
Kathrine Lilleør har nu været præst i Ganløse/Slagslunde sogn i 11 år, og det har hun det rigtig godt med.
"Nu har jeg været her i 11 år og er virkelig blevet præst for folk her. Det betyder, at folk ved, at jeg her for dem. Det kan godt være, at de ikke alle sammen overrender kirken hele tiden, men det gør heller ikke noget, for så kunne vi ikke være der", lyder det lattermildt fra præsten, der i hvert fald har sine sognebørns tillid.
Da hun her for nyligt bad folk give penge til et ikke nærmere defineret projekt, til en hemmelig sag, blev der lynhurtigt samlet 5.000 kroner ind. Pengene viste sig efterfølgende skulle bruges til, at hendes nære ven Naser Khader tog ned til Syrien for at hente den 4-årige drenge Adam hjem til sin mor.

Kathrine Lilleør er akutel med bogen

Kathrine Lilleør er akutel med bogen "Kvinde, hvor græder du - Fortællinger fra mit liv".

Samfundsdebattøren

Kathrine Lilleør er ud af en slægt, der altid har debatteret – ikke kun om kirken men også samfundsmæssige emner.
I dag debatterer Lilleør via sin blog på Berlingske eller som indbudt gæst i tv. Debatten har flyttet sig fra forsamlingshuset til den elektroniske verden.
"Jeg tror nu bare, at jeg er præst på tidens præmisser og dermed også samfundsdebattør på tidens præmisser. Jeg er bare et menneske i tiden, og det er også derfor, at jeg skriver sådan en bog, jeg skriver nu. Det er sådan man nu engang i den tid vi lever i bedst formidler."
Men hun har nærmest også fået det ind med modermælken og næstekærligheden.
"Jeg er vokset op under Johannes Møllehaves prædikestol, og jeg har lært utrolig meget af ham. Han har været med til at befordre og befæste det litterære talent, jeg har. Det er virkeligheden det jeg mest kan – jeg kan noget med tekster."
"Men fra Johannes startede sit forfatterskab og til i dag en lille generation senere, så tror jeg, at man er nødt til at lægget noget "levet liv" ved siden af, fordi vi gerne vil have indsigter, men vi vil vide, hvorfor vi skal have dem. Det er derfor, at reality-programmerne kører i n'te", mener Kathrine Lilleør.
Hun gør, fordi hun ikke kan lade være.
"Det er fuldstændig rigtigt, at jeg har meninger om meget, fordi jeg elsker at perspektivere. Elsker at trække linjer – jeg kan slet ikke lade være. Det med at være kendt, det oplever jeg ikke, at jeg egentlig er. Jeg er jo kendt i mine sogne, og hilser på mange, der ved, hvem jeg er og jeg stort set også ved, hvem de er. Så når jeg kommer uden for sognet, så er det bare det samme som at være hjemme."
Da du så var færdig med bogen, var den så blevet anderledes end du havde tænkt den?
"Den endte med at blive ikke bare et spejl af min måde at takle mit præsteembede på, og hvorfor det er vigtigt set indefra, men det endte med at blive et portræt af alt, hvad jeg i disse år synes er vigtigt og optager mig. Det er ikke mindst forholdet mellem mand og kvinde, hvordan vi forholder os til vores børn, hvordan kærlighed og sorgen også bæres med. Det havde jeg ikke planlagt fra starten af", slutter Kathrine Lilleør.


Mød Kathrine Lilleør
På lørdag den 3. oktober kl. 12.30 kan man møde Kathrine Lilleør i Bog & idé på Farum Bytorv.
Her vil hun signere sin nye bog "Kvinde, hvorfor græder du"

Kathrine Lilleør er blandt andet litteraturanmelder, hvilket man tydeligt kan se af bordet her, som står midt i præstgårdsstuen.

Kathrine Lilleør er blandt andet litteraturanmelder, hvilket man tydeligt kan se af bordet her, som står midt i præstgårdsstuen.

Publiceret 01 October 2009 10:00