Brandvæsnet fik hurtigt styr på flammerne. Herefter kom ISS Skadesservice for at sikre lejlighedens værdier og rydde op efter slukningsarbejdet. Foto: Jesper Bjørn Larsen

Brandvæsnet fik hurtigt styr på flammerne. Herefter kom ISS Skadesservice for at sikre lejlighedens værdier og rydde op efter slukningsarbejdet. Foto: Jesper Bjørn Larsen

Ild skabte store sodskader

Det var formentlig en elektrisk installation, der var synderen, da der fredag eftermiddag udbrød ildebrand i lejlighed på Tranevænget

Af
Af Jesper Bjørn Larsen

112-alarmen gik fredag ved 14.30-tiden på Tranevænget 10, hvor der udbrød brand i køkkenet i en af taglejlighederne. Da brandvæsnet kort efter kom til stedet, kunne de hurtigt konstatere, at der ikke var nogle personer til stede i lejligheden, hvor flammerne havde fået godt fat. "Vi fik styr på flammerne efter ca. 10 minutter. Nu er vi i gang med efterslukningen. Der er meget sodskade i hele lejligheden", lød rapporten fra indsatsleder Niels Bøgvad på stedet. Så vidt Niels Bøgvad umiddelbart kunne vurdere, efter at have inspiceret skadesstedet, var arnestedet ved opvaskemaskinen i køkkenet. Det var derfor muligvis en elektrisk overgang i opvaskemaskinen, der stod bag ildebranden.

Publiceret 02 October 2009 16:00