Modelfoto

Modelfoto

Weekendvejret:

Hold på hat og briller

Det bliver koldt, vådt og ikke mindst blæsende i weekenden

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det gælder om at holde på hat og briller, hvis du har planer om at opholde dig udendørs i løbet af weekenden. Der er nemlig lagt op til en blæsende en af slagsen, melder meteorologerne.

Men ikke nok med at det kommer til at ruske godt og grundigt i træerne - der kommer også en del regn. Specielt lørdag ser ud til at blive en våd omgang. Her kommer der regn en stor del af tiden, og vi får frisk vind til kuling. Natten til søndag tager vinden til og efterhånden hård vind til hård kuling, melder DMI. Temperaturerne vil lørdag snige sig op mellem 11 og 14 grader.
Søndag ser desværre ikke meget bedre ud. Der kommer godt nok ikke så meget regn som om lørdagen, men der vil dog fortsat falde byger hist og her, og vinden bliver fortsat hård til hård kuling. Søndagens temperaturer vil ligge mellem 10 og 13 grader, forudser meteorologerne.

Publiceret 02 October 2009 14:38