Arkivfoto.

Arkivfoto.

Politiet stoppede fest i Bandidos-borg

Med et større opbud af betjente rykkede politiet ved 22.30-tiden fredag aften ind og stoppede en technofest i Bandidos' rockerborg på Frydensbergvej i Stenløse.
Festen var annonceret som en privat fest, men da der blev solgt alkohol på stedet, og fordi der forinden var uddelt flyers om festen i området, skønnede Nordsjællands Politi, at festen i juridisk forstand var offentlig, hvortil der som minimum kræves en lejlighedstilladelse.
Den havde arrangøren ikke indhentet, hvorfor festen var ulovlig ifølge Restaurationsloven.
Såvel festen som lukningen af den forløb fredeligt, men fordi den fandt sted i lokaler, der er tilholdssted for Bandidos, var politiet mødt talstærkt frem.
Der blev beslaglagt en stor mængde spiritus, og ved den efterfølgende ransagning blev der fundet cirka 35-40 gram kokain og amfetamin, oplyser Nordsjællands Politi.
Arrangøren af festen - et 38-årigt fuldgyldigt medlem af Bandidos - blev anholdt. Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfænglset for foreløbig 13 dage.
I alt var der 39 mennesker til stede i lokalerne, da politiet lukkede festen.

Publiceret 03 October 2009 12:12