Borgerne skal være med til at Furesø-aftalen, og politikerne skal sætte valgkampen til side, lyder opfordringen fra Nick Allentoft, kandidat for Venstre.

Borgerne skal være med til at Furesø-aftalen, og politikerne skal sætte valgkampen til side, lyder opfordringen fra Nick Allentoft, kandidat for Venstre.

Nu skal Furesø stå sammen om aftale

V-kandidat starter underskrifts-indsamling for bedre Furesø-aftale og opfordrer alle byrådskandidater til at være med

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Nu har ministeren og byrådet talt i debatten om Furesø-aftalen. Nu er det Furesø-borgernes tur, og kandidaterne til valget må sætte parti-kampen til side og være med.
Det er budskabet for et nyt initiativ, som Nick Allentoft, kandidat for Venstre til kommunalvalget, har iværksat. Han har oprettet en hjemmeside, www.furesoe-staar-sammen.skrivunder.dk, hvor der er startet en underskrifts-indsamling, der på flere punkter kræver en bedre Furesø-aftale.
Blandt andet skal Furesø Kommune have økonomisk mulighed for at afvikle den differentierede skat trinvist fra og med 2011 så den er helt væk senest i 2014, særtilskud skal justeres og flyvestationen kun overtages med komplet statslig garanti for oprydning efter princippet "forureneren betaler".

Historisk chance

Ideen er aktivt at drage borgerne ind i processen frem til genforhandlingen i 2010:
"Vi står med en historisk chance, som betyder mere end partipolitiske interesser og andre særlige hensyn. Jo stærkere vi står samlet, jo bedre position har vi i genforhandlingerne," siger Nick Allentoft.
"Vi har allerede fået to ret stærke tilkendegivelser, som berettiger, at vi går i arbejdstøjet. Regeringen har for det første anerkendt Furesø Kommune som økonomisk vanskeligt stillet med sin tilladelse til skattestigning. Folketingets partier har for det andet over en bred linie anerkendt, at forudsætningerne i Furesø-aftalen er bristet. Nu skal vi i gang med at sikre det bedst mulige resultat til genforhandlingerne om Furesø-aftalen," lyder opfordringen.

Borger-inddragelse

Initiativet kommer efter det Nick Allentoft oplever som en tam byråds-debat onsdag aften om Furesø-aftalen.
Der var ikke meget nyt eller konkret fra partierne, dog stillede Susanne Mortensen (K) et konkret forslag, der gik på aktiv borger-inddragelse forud for genforhandlingen af aftalen.
Forslaget blev hverken vedtaget eller afvist, i stedet gentog partierne velkendte synspunkter. Nick Allentoft var blandt tilhørerne, og ærgrede sig bagefter, hvorfor han selv satte et initiativ i gang.

null

Publiceret 06 October 2009 03:00