WEB-TV:

"Fortjent dom til Brixtofte"

Enighed om retfærdig dom til Farums tidligere borgmester, da lokalavisen var på gaden

Af
Jens Berg Thomsen

I minutterne efter landsrettens dom over Peter Brixtofte, var lokalavisen på gaden for at spørge folk, hvad de mente om dommen på to års ubetinget fængsel. "Jeg synes, han har fortjent det," lyder det fra Lene von Cappelen på Værløse Bymidte. "Jeg har aldrig haft noget til overs for Brixtofte, så det passer mig fint, at han får den dom. Det kan godt være, at folk i Farum stadig kan lide ham på grund af hans charme, men hvis du spørger mig, så kan han ikke løbe fra det negative," siger Lene von Cappelen.

Ført bag lyset

På Akacietorvet i Farum mødte lokalavisen Kjeld Nielsen. "Det kan har lavet med at føre byrådet bag lyset. Det er simpelt hen for groft," siger Kjeld Nielsen. "Jeg har mødt Brixtofte flere gange, og han er levende, dynamisk og knalddygtig. Jeg respekterer ham utroligt meget - men det der er han sluppet for billigt med. Jeg mener, han burde have haft fire år i stedet for to," siger Kjeld Nielsen. "Jeg synes det er helt i orden med dommen, for det han har gjort i Farum er noget, jeg ikke bryder mig om," sagde Hakan Nielsen på Værløse Bymidte. Da vi spørger Hakan Nielsen, om Brixtofte ikke har fået straf nok i de to år, han allerede har siddet i Horserød Statsfængsel, siger han: "Det synes jeg faktisk ikke. Der er mange mennesker i Farum, der har måttet forlade deres hjem oven på sådan en skatteforhøjelse.

Kjeld Nielsen mener, at Brixtofte har ført byrådet i Farum bag lyset.

Kjeld Nielsen mener, at Brixtofte har ført byrådet i Farum bag lyset.

Skærpet straf

Peter Brixtofte selv har ønsket at anke Landsrettens dom i hovedsagen til Højesteret. Tilbage på Akacietorvet er Kjeld Nielsen ikke i tvivl om, hvad en ny sag vil føre med sig. "Jeg er sikker på, at dommen bliver strammet, hvis sagen kommer for Højesteret. Det, Brixtofte har gjort, er simpelt hen for groft," siger Keld Nielsen.

Lene von Cappelen har aldrig haft noget tilovers for Peter Brixtofte.

Lene von Cappelen har aldrig haft noget tilovers for Peter Brixtofte.

null

Publiceret 06 October 2009 13:20