Lowrider. Den kommende Mini Coupé ser ud, som om den næsten kan suge sig til vejen.

Lowrider. Den kommende Mini Coupé ser ud, som om den næsten kan suge sig til vejen.

Mini-programmet vokser i bredden

Coupé og roadster nye skud i Mini-programmet, der venter på større crossover.

Af
Af Jens Overgaard

Det har længe ulmet. Men nu skulle det BMW-ejede Mini være på vej med nye karosserivarianter, som skal supplere den todørs model, cabrioleten og den stationcaragtige Clubman. Mærket viser nemlig to modeller på IAA-messeni den kommende tid – og det skulle da også bare mangle her præcis 50 år efter, at Sir Alec Issigonis fik sin første Mini i produktion. Det drejer sig om en lav og næsten hot rot - lignende coupé og en roadster, hvor sidstnævnte skulle give mere bagagerumsplads, fordi de to minimale bagsæder er pillet ud, mens højden er 135 – eller 3,5 cm lavere end en almindelig Mini. Det sparer også vægt og lover godt for præstationerne. Det er tanken hos BMW's teknikere, at coupeen skal være en "lomme-Porsche", der vækker de samme følelser, som Z3 gjorde i sidste årti. Derfor er det også helt naturligt, at den bestykkes med samme motor som i den lynhurtige John Cooper Works-model, nemlig en 1,6 liters på 211 hk. Efter alt at dømme kommer de to modeller, der vises som konceptbiler, i produktion i slutningen af 2010 og søsættes som 2011-modeller. Før vi kommer så langt, vil Mini dog også lancere en firedørs crossover, som altså er større end de nuværende og giver flere muligheder. Den skulle også komme i 2010, måske under navnet Countryman, og formentlig både med for- og firhjulstræk. Men fabrikken holder stadig det kort tæt til kroppen. Tilsyneladende er der også nye alliancer på vej, når vi taler små biler. BMW skulle i hvert fald være i tæt dialog med Toyota om at dele komponenter til kommende Mini-modeller og den næste generation af mikro-luksusbilen, Toyota IQ.

Publiceret 07 October 2009 03:00