Steen Rasmussen på vej mod vandkanten med raske skridt. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Steen Rasmussen på vej mod vandkanten med raske skridt. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Vinterbader-banden i Ørnereden

En hel gruppe mennesker smider hver dag tøjet og hopper i bølgerne - tag med en tur ind i vinterbadernes verden

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

Termometeret viser 12 grader udenfor og 11 grader i vandet denne tirsdag morgen. Sommeren er forbi, og efteråret er for alvor ved at sætte sig fast. Men det skræmmer ikke vinterbaderne i den 80 år gamle vinterbadeklub Ballehage. Tværtimod - de vil helst have, at det er koldt, for det er det tidspunkt på året, hvor man får mest ud af at dyppe kroppen i bølgerne. De har ingen bro og heller ingen sauna at varme sig i bagefter - og derfor kalder de sig "rigtige" vinterbadere. Til gengæld er der hygge omkring det runde bord og ild i brændeovnen i klubhuset.
Et par stykker af de daglige vinterbadere har allerede været i vandet, mens et par stykker har ventet til ære for Lokalavisens udsendte. Én af dem er Steen Rasmussen, der har været med i klubben i 14 år.
"Det giver en følelse af lethed i hele kroppen at være vinterbader - de almindelige dagligdagsting forsvinder, og man er dejlig frisk bagefter," fortæller han, inden klunset bliver smidt og turen målrettet går ned til vandkanten, hvor det blåstribede håndklæde bliver lagt på en sten.

Kulden drager

En gruppe af medlemmerne dypper sig dagligt i bølgerne, uanset om der er snestorm eller høj solskin. Og de seks, der denne morgen er samlet, er alle enige om, at de ville have ønsket, at de var startet for mange år siden.
"Som Møhge sagde i Matador: Det er dragende," griner Mette Kringelbach, der også er én af vinterbaderne.
De fleste af medlemmerne er startet om sommeren, men enkelte har dog fået deres ilddåb i den hårde vinterkulde, heriblandt Steen, der startede, fordi han hver dag løb på stranden med en kammerat og hoppede i bølgerne bagefter lige foran Ballehage, og på den måde kom han med i klubben.
Og så er det blevet badetid. Han rejser sig raskt fra stolen, klæder om i herrer-omklædningen og går med målrettede skridt mod bølgerne, der skummende bruser op i sandet, mens efterårssolen spejler sig i vandoverfladen. Med ét er håndklædet smidt og den nøgne skikkelse bevæger sig ud i vandet, inden det kun er hovedet, der titter op mellem vandskvulpene.
Efter ganske kort tid går han atter mod strandkanten, og mens han tørrer sig, fortæller han, at vinterbaderne meget sjældent fryser, når de bevæger sig op til klubhuset - blodet pumper rundt i kroppen på højtryk.
Da han atter har sit tøj på og er på vej til at nyde en kop kaffe lyder det med en forfriskende stemme: "Ahh, så kan vi lidt igen."

Publiceret 07 October 2009 13:00