Henrik Dohn kan hjælpe dig med at spare på varmeregningen.

Henrik Dohn kan hjælpe dig med at spare på varmeregningen.

Spar på varmeregningen og miljøet

Med en fortid hos bla. Mærsk og Birton i Viby, har kølemontør Henrik Dohn i dag sit eget kølefirma på Skovstedvej 5 i Gl. Rye

Af
Af Susanne Secher

Henrik Dohn har gang i butikken. Familien Danmark og de danske virksomheder er måske nok i krise, men samtidig med, at de holder igen på pengepungen, så stiger efterspørgslen efter at gøre noget godt for miljøet og spare på energien. "Vi får for tiden rigtigt mange henvendelser fra husejere og firmaer, der står for udskiftning af - eller som vil have et alternativ til deres dyre olie eller gasfyr" fortæller Henrik Dohn. "Sammen med kunden laver vi en beregning på det nuværende forbrug og sammenligner med, hvad opvarmning vil koste med f.eks. et Bosch jordvarmeanlæg eller en supereffektiv luft-vand varmepumpe, hvor jordslanger af den ene eller anden årsag ikke kan placeres. I langt de fleste tilfælde ender vi med årlige besparelser på mellem 40-50 %, og der med en meget fornuftig tilbagebetalingstid på mellem syv og 10 år " forklarer Henrik Dohn.

Ingen gener

Netop omkring nedgravning af jordslanger er mange mennesker skeptiske, når snakken falder på nedgravning af jordslanger. De er bange for, at haven bliver fuldstændigt gravet op og maltrakteret, men sådan er det ikke mere. "I dag bliver jordslangerne pløjet ned af en specialmaskine, der kører på larvefødder og skærer en rille i græsplænen, hvorefter slangerne nedpløjes, og slutteligt jævnes overfladen igen. Det eneste man efterfølgende skal foretage sig er at løbe over med riven, og den utålmodige kan så eventuelt smide lidt nye græsfrø. En komplet installation tager typisk 2-3 dage", fortæller Henrik.

Økonomisk belønning for Co2besparelse

Når man vælger at skrotte olie- eller gasfyret, giver det udover den økonomiske besparelse på varmeregningen, et væsentligt bidrag til nedbringelse af CO2 besparelser, faktisk så meget, at en af Henrik Dohns samarbejdspartnere belønner kunden kontant. Der kan hentes 1000-5000 kroner alt efter hvilken type varmekilde, der konverteres om til en varmepumpe, og kunden får desuden hjælp til alt det formelle omkring papirarbejdet, herunder tilladelser fra myndighederne til nedgravning af jordvarme slanger, CO2 belønning osv.

Og så er det pænt!

For Lise og John Lõffgreen fra Stilling tog det fire år at finde den rigtige løsning, og den fandt de hos Henrik Dohn. "Vi har fået to luft-til-luft varmeanlæg, som kan varme huset op på en billig måde. Vi bor på landet, hvor der ingen fjernvarme er, og løsningen er miljørigtig og billigere end fjernvarme. Varmen kommer omgående, og så er anlægget pænt. Før havde vi nogle store radiatorer, men det her er små, hvide kasser. Og så er det en fornøjelse med en håndværker, der ryddede op efter sig," griner Lise, som tilføjer, at investeringen i anlægget er tjent ind i løbet af ganske få år.

Publiceret 09 October 2009 08:12