Sværdfisken specielle øje, som den kan varmeregulere. Foto: Kattegatcentret Grenaa.

Sværdfisken specielle øje, som den kan varmeregulere. Foto: Kattegatcentret Grenaa.

Det sker i efterårsferien:

Kattegatcentret dissekerer sværdfisk

Biolog og kurator Rune Kristiansen vil tirsdag i efterårsferien dissekere en sværdfist på Kattegatcentret i Grenaa.

Af
Af Anette Bonde

Sværdfisken, som Kattegatcentret fik indleveret i august måned, bliver dissekeret tirsdag i efterårsferien.
"Der har været stor interesse for fisken, som med rette kan kaldes for havets supermand. Det er en rovfisk. Et sandt muskelbundt, en af verdens hurtigste fisk og så har den utrolige tilpasninger til livet i havet. Alt dette betyder, at den er en fantastisk jæger", udtaler biolog og kurator Rune Kristiansen, som selv er en garvet lystfisker.
Rune Kristiansen optræder som Doktor Knivskarp og ser selv frem til at se nærmere på fisken. Det samme gør andre biologer. Sværdfisken har vakt stor faglig interesse, så blandt gæsterne tirsdag 13. oktober vil man kunne finde biologer fra Zoologisk Museum i København og fra Århus Universitet.
Ved at dissekere sværdfisken kan man sandsynligvis finde dødsårsagen, og man også kunne aflæse dens sidste måltid.

Doktor Knivskarp

Doktor Knivskarp er en formidlingsfigur i Kattegatcentret. Han dissekerer forskellige større fisk og havdyr. Han er klog og ved rigtig meget om fisk og dyr i havet. Han deler gerne ud af sin viden til børn og voksne.
Doktor Knivskarp vil fortælle om sværdfiskens sværd, og hvad det bruges til. Han vil også fortælle om sværdfiskens store øje, som fisken kan varme op og dermed få et særligt godt syn.

Publiceret 09 October 2009 12:17