Web-tv:

Talent-Michael har smadret trommehinden

Talent-Michael må kæmpe med smadret trommehinde op til finalen

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det er formentlig ikke helt optimalt at rende rundt med en smadret trommehinde, når man står og skal deltage i finalen i Talent 09. Men ikke desto mindre så er det, hvad Michael Bjørnson - den mandlige del af ægtepar-duoen Maria og Michael fra Hørsholm - må kæmpe med de kommende uger op til den store finale i DR's populære talent-konkurrence den 23. oktober.

"Jeg lavede det mest latterlige, man overhovedet kan. Jeg stod med en vatpind og rensede mit øre, mens jeg havde en føntørrer i den anden hånd. Men så skete der det, at jeg tabte føntørren, og da jeg så skulle bukke mig ned for at samle den op, ramte jeg vatpinden, så den gik direkte igennem min trommehinde," fortæller Michael Bjørnson om uheldet, der kan få alvorlige konsekvenser for ægteparrets præstation i finalen.

Web-tv: Michael forklarer om uheldet med vatpinden

"Jeg kan næsten ikke høre noget på mit venstre øre, og hvis det ikke er groet sammen til finalen, har jeg et alvorligt problem. Det betyder, at jeg ikke kan bevæge mig på scenen, og at Maria bliver nødt til at stå på min højre side, så jeg kan høre hende," fortæller Michael Bjørnson.

Håber det bedste

Efter uheldet med vatpinden, der skete torsdag aften, blev Michael Bjørnson behandlet på Rigshospitalet, og hvis alt går vel, er trommehinden vokset sammen igen om et par uger.

"De siger, at det ser ud til, at den vokser sammen, så det forhåbentlig kommer i orden igen. Jeg skal til kontrol den 21. oktober - altså to dage før finalen - så jeg håber bare det bedste," siger han.

Web-tv: Michael forklarer om uheldet med vatpinden

Selv om den ødelagte trommehinde kan gå hen og blive et stort problem for talent-parret og deres chancer for at vinde finalen, skal der mere til at slå Michael ud.

"Man skal jo se det positive i det. Nu kan jeg vende det døve øre til. Så hvis Maria siger noget, jeg ikke ønsker at høre, så vender jeg bare venstre side til," siger Michael Bjørnson, mens han - som tv-seerne kender ham - smiler over hele ansigtet og griner højlydt.

Web-tv: Michael forklarer om uheldet med vatpinden

Michael Bjørnson blev behandlet på Rigshospitalet efter det lille uheld med vatpinden. Foto: Martin Warming

Michael Bjørnson blev behandlet på Rigshospitalet efter det lille uheld med vatpinden. Foto: Martin Warming

Publiceret 09 October 2009 14:00