Claus Strand og Mads leverer den femte bedste Shell service worldwide. Foto: Claus Dalskov

Claus Strand og Mads leverer den femte bedste Shell service worldwide. Foto: Claus Dalskov

Lokale Shell-medarbejdere er Danmarksmestre i kundeservice

Af
Carsten Legaard

For 18 måneder siden var kunderne ikke imponerede over servicen på Claus Strands seks nyerhvervede Shell servicestationer i Nærum, Lyngby, Kildegårdsvej, Strandvejen, Tomsgårdsvej og Brønshøj. Det er kunderne til gengæld nu. Siden dengang er de seks Shell servicestationer nemlig avanceret til en første plads i Danmark målt på kundeservice. Fra en 23. plads ud af 24 mulige. "Samtidig er vi halvvejs inde i 2009 kåret til det bedste Cluster i North West Europe, hvor blandt andet UK, Frankrig & Tyskland også er repræsenteret samt hele Skandinavien," fortæller indehaver Claus Strand, der i øvrigt ikke er uvant med førstepladser i den interne Shell konkurrence om bedste kundeservice. Claus Strand har taget titlen som 'Årets retailer' i både 2007 og 2008. På verdensplan rangerer Claus Strand og medarbejdere på en femteplads – hvilket altså er ud af en base på mere end 50.000 Shell stationer. "Hvis vi kan fortsætte succesen resten af året, hvilket vi klart forventer, vil vi også vinde titlen ”Årets Retailer” i 2009," fortæller en stolt teamleder. Vinder de lokale Shell-folk, venter en rejse til Kuala Lumpur i Malaysia, hvor titlen 'Retailer of the Year Global' skal kåres. Og hvad er så hemmeligheden bag den top-tunede kundeservice på netop disse Shell-stationer, spørger vi Claus Strand: "Det er egentlig meget enkelt. Jeg sørger først og fremmest for at mine ansatte er glade for at gå på arbejde. Og så er jeg god til at diskutere med dem, hvordan vi helt ned i detaljen kan forbedre vores kundeservice. Mine medarbejdere har selv været med til at udvikle et koncept, som vi kalder 'Gæsten som stjerne'. Det er et godt udtryk, som næsten ikke behøver nærmere forklaring," siger Shell-stationsejeren. Ud over de seks nævnte Shell-stationer ejer Claus Strand også stationer i Helsingør, Humlebæk, Hørsholm, Holte, Birkerød og Farum.

Publiceret 11 October 2009 08:15