Nu kommer der endnu et Døgnpost-anlæg i Nordsjælland.

Nu kommer der endnu et Døgnpost-anlæg i Nordsjælland.

Døgnposten udvider i Nordsjælland

Kunderne elsker at kunne hente deres pakker, når det passer i kalenderen, så nu sætter Post Danmark endnu et Døgnpost-anlæg op i Nordsjælland

Af
Jesper Lundh

Danskerne er så glade for Døgnposten, at Post Danmark nu sætter endnu en automat op i Nordsjælland.
Døgnposten gør det muligt for kunderne at hente og sende sine pakker døgnet rundt i stedet for at skulle stå i kø på posthuset i åbningstiden - og det er kunderne angiveligt så tilfredse med, at der nu sættes i alt 40 nye anlæg op i Danmark.
Kun én af de nye Døgnposten bliver imidlertid opført i Nordsjælland - og det bliver på Skovridergårdsvej i Virum. Derudover kommer der også Døgnposten på Herlev Station, som nogle nordsjællændere måske kommer forbi på vej til og fra arbejde.
I forvejen er der Døgnposten i Ballerup, Måløv, Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Helsingør, Helsinge, Frederiksværk, Hillerød, Allerød, Birkerød, Frederikssund og Ølstykke.

Publiceret 19 October 2009 15:14