21 partier klar til regionsrådsvalg

Valgbestyrelsen for Regionsrådsvalget har godkendt alle 21 ansøgere

Af
Jesper Lundh

Når vælgerne den 17. november skal vælge de kommende politikere til regionsrådet i Region Hovedstaden, kan de vælge mellem 21 partier og lister. Det ligger fast efter at valgbestyrelsen onsdag aften var samlet for at behandle alle 21 ansøgninger.
"De blev alle godkendt. Og jeg kan også oplyse, at de otte partier, der i dag sidder i regionsrådet, også er godkendt," fortæller Merethe Ørgaard Bøggild fra Regionsgårdeni Hillerød.
Den fuldstændige liste med alle navne på kandidaterne er endnu ikke klar til offentliggørelse, men det forventes at ske senere i dag.
Se den samlede liste her på Lokalvisen.dk, straks efter at den er offentlig.

Publiceret 22 October 2009 11:05