Svend Åge Madsen. Foto: Thomas Knoop, 2007.

Svend Åge Madsen. Foto: Thomas Knoop, 2007.

Jesus' liv blev optaget på video

Videobånd med optagelser af Jesus' liv, som det foregik for 2000 år siden, skaber ravage i Svend Åge Madsens nye bog

Af
Af Jeppe Rafn

Den verdensberømte danske astronom Adam d'Eden findes spiddet på Århus Domkirke. Så er scenen sat, og den makabre opdagelse sætter gang i en handling af intet mindre end verdensreligiøs betydning i Svend Åge Madsens nye bog "Mange sære ting for."
Den danske astronom har nemlig set selveste Jesus' liv, som det var i virkeligheden, og han har optaget det hele på video. Det har Adam d'Eden kunnet gøre, fordi han opdagede to såkaldte spejlplaneter, der reflekterer jordens lys, så man kan se, hvad der foregik på jorden for 2000 år siden.
Og det er bestemt ikke evangelisternes Jesus, der toner frem på skærmen, og mange har interesser i videobåndene. Nogle så meget, at de er villige til at slå ihjel for dem, for hvad vil der ske, hvis kristendommen bare er en skrøne bygget på en almindelig jødisk lømmels gøren og laden?

70 års fødselsdag

"Mange sære ting for" er ifølge Gyldendals forlag en forrygende filosofisk spændingsroman om religion, sandhed og kampen for at få fat i den rette fortolkning. Bogen er på 416 sider og udkommer 2. november på Svend Åge Madsens 70 års fødselsdag.
Svend Åge Madsen, der bor i Risskov, debuterede som forfatter i 1963 og har siden udgivet omkring 40 romaner og novellesamlinger. Hans bøger er oversat til mange sprog og har givet ham et hav af litterærer priser.

Svend Åge Madsens nye bog hedder

Svend Åge Madsens nye bog hedder "Mange sære ting for," hvor jagten går på videooptagelser af Jesus' liv, som det foregik på jorden for 2000 år siden.

Publiceret 22 October 2009 19:00