Ny vicedirektør på Gentofte Hospital

Lars Juhl Petersen, 46 år, er ansat som vicedirektør på Gentofte Hospital med virkning pr. 1. januar. Lars Juhl Petersen kommer fra en stilling som overlæge ved Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital, herunder i flere perioder som konstitueret ledende overlæge. Siden 2005 har han desuden fungeret som områdeleder for afdelingens ambulatoriefunktion. Lars Juhl Petersen er speciallæge i nefrologi (nyresygdomme) og har en ph.d.-grad fra Københavns Universitet i 1996. Han har desuden gennemført Diplomlederuddannelsen for Sundhedssektoren. Han har tidligere arbejdet som afdelingslæge på Nefrologisk klinik på Rigshospitalet.

Publiceret 22 October 2009 14:15