Jane Isdal (SF) - peger på, at kommunalreformen har øget arbejdsmængden for byrådsmedlemmerne.

Jane Isdal (SF) - peger på, at kommunalreformen har øget arbejdsmængden for byrådsmedlemmerne.

Partier skyder skylden på kommunalreformen

Når der er markant færre kandidater denne gang, skyldes det ikke mindst at det er blevet mindre attraktivt at sidde i byrådet efter kommunalreformen. Det mener flere af partiernes spidskandidater

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

79 kandidater vil i byrådet, mod 139 i 2005, skrev vi i Furesø Avis.
Tallet taler sit eget tydelige sprog om en klart faldende interesse for at sidde i byrådet i Furesø.
Men hvorfor er kandidat-feltet faldet så markant? Det har avisen bedt partiernes spidskandidater om at give deres bud på, og svarene er spredte, men én årsag går dog tydeligvis igen:
Kommunalreformen.

Svært med nærkontakt

"Det er et spørgsmål, om de enkelte kommuner er blevet for store, ikke alene i antal borgere, men især de mange steder, hvor afstandene gør det vanskeligt at bevare nærkontakten," siger Per Kattrup, spidskandidat for Dansk Folkeparti.
Jane Isdal fra SF er på bølgelængde:
"Kommunalreformen har betydet en større og mere kompliceret sags mængde. Det betyder at et byrådsmedlem skal bruge mere tid end tidligere".
Øjvind Vilsholm (Enh.) mener, at en anden konsekvens af kommunesammenlægningen er, at nogen synes, at den nye og større kommune er blevet for fjern i forhold til deres egen hverdag.
"Folk i Værløse oplever måske, at byrådet bruger for meget til på Farum-spørgesmål, mens folk i Farum føler det modsatte er tilfældet."

Per Kattrup (DF) - mener, det er blevet sværere at bevare nærkontakten i en sammenlagt kommune.

Per Kattrup (DF) - mener, det er blevet sværere at bevare nærkontakten i en sammenlagt kommune.

Under administration

Men årsagen kan også findes i, at det lokale selvstyre generelt er under pres. Det peger både Lars Carpens, Fokuslisten, og Jane Isdal, SF, på:
"Uanset regeringens farve, så bliver kommunerne sat mere og mere under administration. Statens styring både på økonomi og via stadig flere detailregler for opgaveudførelsen udhuler de lokalpolitiske handlemuligheder," siger Lars Carpens, mens Jane Isdal formulerer det på denne måde:
"Det er ikke attraktivt at være folkevalgt, når man føler at man nærmest er blevet et administrationskontor for regeringens politik."

Flere til folketingsvalg

Hos de radikale mener Helle Katrine Møller, at årsagen blandt andet skal findes som en generel tendens på landsplan, hvor det for mange opleves som mere prestigefyldt at sidde på Christiansborg end i et byråd.
Den analyse kan Vibeke Hellmann, der stiller alene op for Liberal Alliance, godt genkende:
"Vi havde meget større tilslutning af kandidater til folketingsvalget end ved kommunalvalget."
Men blandt partierne er det dog langt fra lutter pessimisme der præger billedet, når det handler om hvervningen af kandidater. Flere kan tværtimod melde om stor interesse for at være med:
"Vi havde flere, der gerne ville stille op, men vi har fra starten haft en beslutning om kun at stille med 10 kandidater ud over borgmesterkandidaten," siger Ole Bondo Christensen fra Socialdemokraterne.
"Vi har tværtimod mærket en betydeligt større interesse for valget denne gang," siger Kasper Krüger fra Venstre.
Ole Bondo Christensen mener hovedårsagen til det markante fald i kandidat-feltet først og fremmest skal findes i det simple regnestykke, at der var 9 partier og 4 lister for fire år siden, og "kun" 8 partier og 2 lister denne gang.

Publiceret 22 October 2009 11:21