Se hvor boligpriserne er steget

Flere steder i Nordsjælland er udbudspriserne blevet højere i løbet af det seneste år

Af
Af Boliga.dk

Boligkrisen slog for alvor igennem i efteråret 2008 med store prisfald på alle boligtyper, men siden hen er faldene stilnet af. Nye tal fra boligportalen Boliga.dk viser nu, at der i flere nordsjællandske postnumre har været en positiv udvikling - set med sælgernes øjne - i gennemsnitsprisen på en kvadratmeter fra fjerde kvartal 2008 til tredje kvartal 2009.
I otte ud af 47 postnumre i Nordsjælland, hvor der har været flere end 30 boliger til salg, er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget, og den mest markante udvikling finder man i Dronningmølle, hvor stigningen har været på 28,8 procent. Her er det dog værd at notere sig, at tre meget dyre villaer er blevet sat til salg i tredje kvartal, hvilket har haft en markant virkning på den kvadratmeterprisen.
Tisvildeleje har udbudspriserne også fået et pænt hak opad, idet boligernes kvadratmeter i snit er steget med 21 procent, mens sælgerne i Nivå, Liseleje og Hornbæk også har oplevet pæne stigninger med henholdsvis 17,3, 14,2 og 12,1 procent.
Espergærde og Vejby er kvadratmeterprisen steget med 11,4 og 10,5 procent, mens boligsælgerne i Holte kan notere en lille opgang på 0,7 procent, der akkurat giver dem en plads på listen over postnumre med prisstigninger.
Listen er dog domineret af byer med prisfald, og det mest markante finder man i Stenløse med et gennemsnitligt fald på 37,5 procent. Sælgerne i Hørsholm har også oplevet en betydelig nedgang i kvadratmeterprisen, idet boligerne i snit er blevet 30,3 procent billigere siden fjerde kvartal 2008.
På landsplan har Boliga registreret 101 postnumre med stigninger i kvadratmeterprisen fra fjerde kvartal 2008 til tredje kvartal 2009.
Ovenstående statistik baserer sig på udviklingen i kvadratmeterpriserne på udbudte boliger og fortæller således ikke om, hvorvidt boligerne rent faktisk bliver solgt til en dyrere pris.
Visse steder kan stigningen i udbudsprisen være bestemt af en eller flere meget dyre boliger, som er blevet sat til salg. Blandt andet i Dronningmølle, hvor tre villaer hver til omkring 20 millioner kroner er blevet sat til salg efter fjerde kvartal 2008.

Villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse

Se udviklingen i kvadratmeterprisen i procent
Dronningmølle 28,8%
Tisvildeleje 21,0%
Nivå 17,3%
Liseleje 14,2%
Hornbæk 12,1%
Espergærde 11,4%
Vejby 10,5%
Holte 0,7%
Kokkedal -0,6%
Bagsværd -2,5%
Virum -4,1%
Klampenborg -4,7%
Frederiksværk -5,2%
Melby -5,2%
Skodsborg -5,6%
Lyngby -6,3%
Gentofte -7,8%
Ølsted -8,1%
Græsted -8,2%
Allerød -8,9%
Vedbæk -9,2%
Rungsted Kyst -10,1%
Værløse -11,5%
Hillerød -11,8%
Lynge -12,4%
Frederikssund -12,5%
Charlottenlund -12,6%
Hellerup -12,7%
Ølstykke -13,2%
Gilleleje -13,3%
Fredensborg -13,3%
Skævinge -13,8%
Slangerup -14,4%
Søborg -14,8%
Nærum -14,8%
Helsingør -15,1%
Snekkersten -16,2%
Humlebæk -17,7%
Dyssegård -18,1%
Birkerød -18,2%
Hundested -20,5%
Helsinge -21,1%
Ålsgårde -25,0%
Jægerspris -27,2%
Farum -27,9%
Hørsholm -30,3%
Stenløse -37,5%

Postdistrikter er kun medtaget, hvis der var flere end 30 ejendomme til salg både i 4.kvartal i 2008 og nu.

Publiceret 22 October 2009 14:43