Bankrøveren under røveriet.

Bankrøveren under røveriet.

DF:

13-årig bankrøver skal bag lås og slå

Den unge røver fra Farum burde komme for en dommer, mener Dansk Folkeparti. SF afviser at sænke den kriminalle lavalder

Af
Jesper Lundh

Den kun 13-årige bankrøver har vakt forargelse helt til Folketinget, hvor Dansk Folkeparti mener sagen er et argument for at sænke den kriminelle lavalder til 12 år.
"Da jeg artiklen på Lokalavisen.dk blev jeg meget fortørnet, for ikke nok med at den 13-årige knægt har begået røveri, han har angiveligt også svinget med en køkkenkniv, og det betyder, at det er et meget alvorligt væbnet røveri. Men drengen er under den kriminelle lavalder og derfor kan man ikke straffe ham. Det mener vi er forkert," siger folketingsmedlem Marlene Harpsøe (DF), der selv bor i Furesø Kommune.
"Regeringen vil ganske vist sætte den kriminelle lavalder ned til 14 år, men det her viser, at den skal endnu længere ned. I Dansk Folkeparti mener den skal være 12 år, fordi unge bliver tidligere modne end tidligere," siger hun til Lokalavisen.dk.
"Han skal selvfølgelig ikke i voksenfængsel, hvor han skal sidde med frygtindgydende voksne kriminelle, men han skal på en sikret ungdomsinstitution med lås på døren," siger hun.
I SF er retsordfører Karina Lorentzen langt fra enig.

"Sagen gør indtryk på mig, men den kriminelle lavalder har ingen betydning for om man begår kriminalitet," siger hun.

"Lavere lavalder er ikke en løsning. Alle eksperter har sagt det samme og alle argumenter er gennemhullede," siger hun.
"Vi har allerede de redskaber, Dansk Folkeparti efterlyser, for man kan anbringe den unge i pædagogisk observation - altså reel indespærring," siger Karina Lorentzen.

null

Publiceret 24 October 2009 08:54