Jokeren spillede til Open Air i Hillerød i sommer. Nu tager han Kalle Pimp med på tur.

Jokeren spillede til Open Air i Hillerød i sommer. Nu tager han Kalle Pimp med på tur.

Jokeren og Kalle Pimp på turne

Jokeren har inviteret Talent 09-vinderen med på et par koncerter

Af
Jesper Lundh

"Godt taget knægt, klap dig selv på skulderen". Sådan lyder omkvædet til et af Jokerens hits - og sådan kunne han passende sige til vinderen af Talent 09, Kalle Pimp.
De to hiphoppere har gennem hele Talent 09 svinget godt sammen, og nu tager talentshowets ene dommer den nye musik-darling under sine vinger, når han drager på turne.
"Jeg har lige fået at vide af min booker, at Kalle Pimp er med i Pumpehuset den 26. november og indtil videre vist også på et job i Vejle," sagde Jokeren til politiken.dk efter det store finaleshow i fredags.
Selv tager Horsens-rapperen Kalle Pimp, der lyder det borgerlige navn Kasper Ejnar Glyngfeldt, sejren og udsigten til en turné med et af sine forbilleder ganske ydmygt.

»Der er ingen grund til at gå i panik. Jeg tager det bare stille og roligt. Stille og roligt med fuld knald på«, sagde Kalle Pimp til avisen.
Se videoen til Hillerød-rapperen Jokerens hit "Godt taget" her.

Publiceret 26 October 2009 14:15