Arkivfoto

Arkivfoto

Tid til lysterapi - møgvejr hele ugen

Der er ikke mange solsymboler på DMI's vejrudsigt for resten af ugen

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det bliver ikke meget, solen kommer til at skinne på os i denne uge. I hvert fald ikke hvis man skal tro de dystre forudsigelser fra dem, der har forstand på den slags.
DMI forudser nemlig, at det bliver skyet med regn eller regnbyger det meste af ugen. I dagtimerne vil temperaturen det meste af tiden ligge lige omkring 10 grader, mens den i nattetimerne vil falde til et sted mellem fem og otte grader. Ikke specielt dårligt - hvis man tager årstiden i betragtning - men sammen med det halvgrå og våde vejr kommer det formentlig ikke til at føles specielt lunt.
Lørdagen bliver umiddelbart den dag, der falder mest regn. Her kan der falde op mod 13 millimeter regn, men også onsdagen ser ud til at blive en våd omgang med op mod otte millimeter regn, spår DMI.
Vinden bliver til gengæld til at have med at gøre. Hele ugen vil der blæse en let til jævn vind, som dog tiltager en smule på lørdag.

Publiceret 26 October 2009 13:19