Web-tv:

Politiker vil forbyde valgplakater

Tiden er løbet fra valgplakaterne. Det mener konservativ byrådspolitiker, der vil have plakaterne forbudt til næste kommunalvalg

Af
Martin Warming

Martin Warming

Allerød-politikeren Bitten Bloch er ved at være godt træt af de mange valgplakater, der i disse uger hænger på stort set samtlige lygtepæle i hele landet. Plakaterne har overlevet sig selv, de er grimme, og så har de overhovedet ingen effekt, mener den konservative politiker fra Allerød.

Hun håber derfor, at det bliver forbudt at hænge valgplakater op til næste kommunalvalg om fire år.

"Det er efterhånden ved at tage overhånd, og der er altid ballade om plakaterne. Det bliver noget udemokratisk noget. Nogen sætter plakaterne op før tid, mens andre overholder reglerne, og så kommer der en masse unødvendig politisk røre ud af det," siger Bitten Bloch.
Web-tv: Hvad mener borgerne

Unødvendige

Hun synes heller ikke, at valgplakaterne ligefrem pynter i landskabet.

"Jeg synes ikke, at det er specielt yndigt, og jeg tvivler på, at de overhovedet har nogen effekt. Der står jo ingen budskaber på plakaterne. Der er bare et billede af vores ansigt, og jeg tvivler på, at det flytter nogen stemmer. I dag får man sine oplysninger via nettet og lokalaviserne," siger Bitten Bloch, der vil forsøge at få plakaterne bandlyst inden næste kommunalvalg.

"Det vil tage nogle år at blive enige om, at de skal forbydes, men nu har jeg taget hul på debatten," siger politikeren, der selv hænger på 60 lygtepæle i Allerød-området i øjeblikket.
Web-tv: Hvad mener borgerne

Bitten Bloch mener tvivler på, om valgplakaterne overhovedet har nogen effekt på borgerne - og altså dermed vælgerne.

Bitten Bloch mener tvivler på, om valgplakaterne overhovedet har nogen effekt på borgerne - og altså dermed vælgerne.

Publiceret 28 October 2009 16:00