<I>Lærkehaven er et eksempel på et boligbyggeri,der er unikt i forhold til dets miljøvenlige profil, men som samtidig signalerer almindelige huse til almindelige mennesker.</I>

Lærkehaven er et eksempel på et boligbyggeri,der er unikt i forhold til dets miljøvenlige profil, men som samtidig signalerer almindelige huse til almindelige mennesker.

Miljøvenlighed som et "ekstra plus"

Det er den lave varme og el-regning, der er afgørende for, om danskerne vælger at flytte i energirigtige huse. Ikke af miljøhensyn, viser nyt speciale, der konkluderer, at det kræver større fokus på privatøkonomiske incitamenter at få danskerne til at fly

"Miljøprofilen fylder meget lidt for valget af bolig", fortæller Anders Rosendahl, der sammen med Vilfred Rasmussen og Nikolaj Avlund netop har afleveret specialet "Klimarigtig byudvikling for almindelige mennesker – en tendens der spreder sig". Specialet tager udgangspunkt i tre boligområder i henholdsvis Danmark og Malmø, som alle er planlagt med et klimarigtigt fokus, og alle har det til fælles, at de ligner helt almindelige boligområder. Og det er netop i betegnelsen "almindelig", at man skal finde en stor del af betydningen for valget af område. For selvom de tre boligområder netop er unikke i forhold til deres miljøvenlige profil, opfattes de som "helt almindelige" af deres beboere. At områderne opfattes sådan, er en del af deres styrke, konkluderer specialet. I modsat tilfælde ville det have haft en helt anden effekt. "Flere af beboerne forbinder det at bo miljørigtigt med programmet Friland på DR og vil helst ikke sættes i bås med programmets medvirkende", fortæller Nikolaj Avlund. "At disse områder netop imødekommer helt almindelige menneskers behov medvirker til, at den miljøvenlige profil ikke sætter en begrænsning for beboerne. De kan i stedet opfatte sig selv som helt almindelige mennesker, der bor i helt almindelige huse".

Mere gennemsigtigt

Fælles for de respondenter, der indgår i specialet, er, at det primært er de økonomiske incitamenter og udsigten til lavere varmeregninger, der afgør valget af bolig. "At store besparelser på energiforbruget netop gør det attraktivt for folk at bo energirigtigt, gør det kun ekstra relevant at anskueliggøre over for boligejerne, hvor mange penge det enkelte hus på sigt kan spare ved at bo miljørigtigt, " siger Nikolaj Avlund. En god idé vil være at tilbyde borgerne en offentlig service, hvor boligejerne individuelt kan få hjælp og rådgivning omkring deres muligheder for at energirenovere boligen. I så fald vil det at bo miljørigtigt kunne tiltrække en større del af befolkningen. Især hvis man formår at kommunikere besparelserne ud til befolkningen på en let og overskuelig måde, og at der efterfølgende bliver gjort en indsats for at få boligejerne i gang med deres individuelle renoverings- eller byggeprojekt".

<I>Lærkehaven - fra en anden vinkel.</I>
Lærkehaven - fra en anden vinkel.

Lærkehaven - fra en anden vinkel. Lærkehaven - fra en anden vinkel.

Klimarigtig byudvikling som byggestandard

Men for overhovedet at kunne snakke energirigtigt, er det ifølge specialet relevant at tage stilling til måden, vi vælger at bygge boliger på. "Mange mennesker foretrækker stadig at bo i parcelhus, selvom det i forhold til transport og energiudledning i stor stil bidrager til den høje CO2 udledning. Hvis byggeriet for alvor skal være bæredygtigt, er det nødvendigt med en mere central styring af byggeriet og parcelhusstop," forklarer Vilfred Rasmussen. "Det vil dog kræve en større politisk indsats og langt større opbakning i befolkningen".

Større indsigt i byggeriet

Til en start er det nødvendigt, at både borgere og de private bygherrer bliver gjort opmærksomme på diverse positive eksempler på miljørigtigt byggeri, og at denne opmærksomhed bliver skærpet og mere nærværende. Samtidig er det vigtigt, at byggeriets parter bliver uddannet til at kunne rådgive og udføre energirigtigt byggeri efter normerne. Ved at kunne guide den enkelte boligejer igennem hele bygningsprocessen samt inspirere og rådgive dem til at bo mere energirigtigt, vil første skridt være taget imod en fremtid med flere energirigtige huse og mindre skadeligt CO2 udslip. Denne artikel er leveret af DI Byggematerialer i forbindelse kampagnen "Energitjeck".

Publiceret 29 October 2009 03:00