Tina Lund flirter med Allan Nielsen.

Tina Lund flirter med Allan Nielsen.

Tina Lund på elskovsweekend med Allan Nielsen

Den tidligere landsholdsspiller kysser med ridepigen Tina Lund

Af
Jesper Lundh

Ridepigen Tina Lund fra Skævinge flirter i stor stil med den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen, der for nyligt blev skilt.
"Vi dater, og det har vi gjort en måned. Men det er nok lidt for tidligt at tale om 'at være forelsket'," siger Tina Lund til ekstrabladet.dk
Men selv om det hele er nyt, har parret allerede været på deres første kærlighedsrejse.

"Vi har været i London, men hvad vi har lavet, dét er et privatanliggende," siger den nordsjællandske ride- og dansepige til avisen.
Tina Lund har tilsyneladende en svaghed for professionelle forboldspillere. Hun har tidligere været kæreste med både FCK-spilleren Jesper Grønkjær og Randers-spilleren Tobia Grahn.
I sidste uge bekræftede Tina Lund, at hun var forelsket, men dengang ville hun ikke røbe, hvem der var den nye mand i hendes liv.

Publiceret 29 October 2009 09:25