Anni Fønsby svinger ridepisken
Nyt tv-program vil få det til at klø i bagenden på den storbarmede kendis
Yeehaaa! Nu spænder Anni Fønsby cowboyhatten og springer ud som ranch-ridelærer på TV 2 Zulu, når hun skal lære tolv danske kendisser at ride på ægte wild west-maner i den helt nye Zulu-serie "Kvægræs", der har premiere i foråret 2010.
Blandt kendisserne er bl.a. kuglestøder Joachim B. Olsen, Kia fra "Slemme slemme piger", skuespillerne Jonas Schmidt og Stephanie Leon, filminstruktør Tomas Villum Jensen, model Oliver Bjerrehus og sangerinden Inez fra "Sukkerchok" som alle kaster sig i sadlen for at lære at drive kvæg på rekordtid.
"Jeg har arbejdet med heste i over 15 år og glæder mig utrolig meget til at lære deltagerne mere om, hvordan de rider på ægte cowboy-stil. Jeg kan desværre ikke selv ride med, da jeg jo skal passe på min gravide mave, men det vil helt sikkert klø i bagenden på mig efter selv at springe i sadlen," siger Anni Fønsby, der bor ved Fredensborg.
Vært på programmet bliver Christiane Schaumburg-Müller, der er kendt fra 2900 Happiness.
...
Publiceret 30 October 2009 11:53