Slottet gør isen ekstra usikker

Frederiksborg Slots konstruktion betyder at mange af områdets søer er "levende"

Af
Af Claus Kjærsgaard

Når nu vejret har maget det sådan at vandet er stift, så er det fristende at bevæge sig ud på de frosne søer. Men det er bogstaveligt talt livsfarligt, for isen er ikke sikker, selv om den ser sådan ud.
Nordsjællands Politi advarede allerede omkring nytår kraftigt folk imod at bevæge sig ud på søerne. Alligevel måtte politiet søndag ved middagstid rykke ud til Tamsborgvej i Hillerød. Selv om skiltningen advarede højt og tydelgit imod det befandt flere sig alligevel ude på søen ved Præstevangskirken.
Søerne i Hillerødområdet er særligt lumske, påpeger indsatsleder Kjeld Larsen. Det skyldes inddirekte Frederiksborg Slot. Det hviler nemlig på egetræspæle. Det er et solidt fundament, der har en enkelt svaghed. Pælene skal nemlig konstant holdes fugtige for at undgå, at de rådner. Derfor er alle søer i Hillerød faktisk indbyrdes bundet sammen i et avanceret slusesystem.
Det sørger for at der hele tiden er vandgennemstrømning omkring slottet. Men det betyder også, at isen kan være væsentligt tyndere end man skulle tropå grund af vandstrømmene i søen.
Derfor: Pas på omkring søerne. Det er også under alle omstændigheder fornuftigt at tage de advarselsskilte der sættes op alvorligt. Det kan være strafbart at ignore dem.

Publiceret 04 January 2010 11:00