Bestyrer Henriette Gadeberg hjælper Julie 9 år og hendes mor Anette Mikkelsen, Virum, med at finde skøjter til hele familien. Far og en søster på 14 år, skal også med ud at løbe.

Bestyrer Henriette Gadeberg hjælper Julie 9 år og hendes mor Anette Mikkelsen, Virum, med at finde skøjter til hele familien. Far og en søster på 14 år, skal også med ud at løbe.

Skøjterne gik som varmt brød

Intersport i Holte Midtpunkt kunne dårligt få skøjterne op fra kælderen, før de var væk

Af
Af Grete Hansen

Frosten lokker ikke kun folk ind i varmen, skøjteløb er blevet et hit efterhånden som søerne er frosset til. Hos Intersport i Holte Midtpunkt måtte folk lørdag vente i 45 minutter på et par skøjter i den rigtige størrelse.
Forretningen måtte i kælderen og kigge efter skøjter. Vintervejret kom pludseligt, så der var ikke bestilt skøjter hjem. Og på vejen fra kælderen op til butikken måtte bestyrer Henriette Gadeberg bede ivrige kunder om at komme ind i butikken, hvis de skulle se på skøjter, ellers var de blevet revet ud af armene på hende.
Der blev naturligvis omgående bestilt skøjter hjem, så der er et pænt udvalg nu, bortset fra størrelse 39. De er væk, men Henriette Gadeberg siger, at skøjterne er små i størrelsen, så man skal nok et nummer op.
Man kan se, hvor man kan løbe på skøjter på www.ltk.dk , www.gladsaxe.dk og www.rudersdal.dk ,

Publiceret 07 January 2010 08:32