Arkivfoto: Colourbox

Arkivfoto: Colourbox

Nu bliver det koldt

Frisk til hård vind gør weekenden til en kold fornøjelse

Af
Martin Warming

Martin Warming

Selv om vi efterhånden har vænnet os til kulden, så vil de fleste nok alligevel trække huen ekstra godt ned over ørerne i weekenden.
Temperaturen vil godt nok 'kun' snige sig ned på to til fire frostgrader i dagtimerne, men på grund af vinden kommer det til at føles endnu koldere. Den bliver nemlig frisk til hård, og hvis temperaturen eksempelvis er minus fire grader, og det blæser 11 meter i sekundet, vil det ifølge Chill-faktoren føles som omkring minus 20 grader.
Til gengæld er der store chancer for, at solen vil skinne en hel del på os i løbet af weekenden, og Nordsjælland slipper formentlig også for snevejr, oplyser DMI.

Specielt natten til lørdag bliver kold. Her vil temperaturen mange steder i Nordsjælland falde til minus 12 grader.

Publiceret 08 January 2010 09:01